lørdag den 29. maj 2010

Verden er sandelig ikke så stor

Forestil dig følgende scenarie: Sine sidder i sit køkken og slapper af, hvor Astrid pludselig kommer løbende.
Astrid (opstemt, overrasket): "Sine, de har været i Vildbjerg!"
Sine: - siger ingenting-
Astrid (glad, høj i decibel): "Beboerne har været i Vildbjerg! Kom og se!"

Jeg kom så op af stolen og ned i salonen til beboerne. Og ganske rigtigt... Nogle af vores beboere har været i Vildbjerg, min hjemby.

For år tilbage havde Beit Tamar danske volontører, som tog hjem til Danmark og samlede nogle penge sammen, så Beit Tamars beboere kunne komme på ferie i Danmark. Der har de åbenbart været i Vildbjerg og har faktisk befundet sig 15 meter fra min nuværende bopæl i det midtjyske (og jo, Vildbjerg ligger i Midtjylland!).

Selv om der kan virke langt hjem til Danmark, så er familie og venner ikke længere væk end en Skype-aftale eller en enkelt flytur. Og af alle steder at besøge i Danmark, så har nogle af mine beboere været i min hjemby, lille Vildbjerg midt i Jylland.


Verden er sandelig ikke så stor, må jeg nok indrømme.

2 kommentarer:

  1. Ej, hvor sjovt! Kan du ikke spørge dem, hvorfor de var i Vildbjerg? Mon en af volontørerne bor der, siden de lige var der. På den anden side er Vildbjerg jo på Lonely Planets top 5 over must see destinations i Danmark, så det kan vel ikke undre os, at de har været der. ;-)

    SvarSlet
  2. Ja, nemlig! Jeg har spurgt dem, men de kunne ikke huske det. En beboer sagde, at det nok var fordi det var tæt på København... Øh, nej! Det tror jeg vist ikke lige. Jeg fortsætter undersøgelsen.

    BTW, det passer da ikke det med Vildbjerg og Lonely Planet!

    SvarSlet