Efter at have været i Israel nogle måneder får jeg næsten lyst til at sige "Landet med de mange hellig-/mærkedage" i stedet for Israel. For sandheden er, at hovederne bag staten Israels oprettelse faktisk har tænkt: "Nu skal vi ha' en stat, og der skal bare være mange hellig-/mærkedage, som vi skal fejre." Okay, det er måske ikke helt gået sådan til, men der er virkelig mange hellig-/mærkedage, hvor Jerusalem og næsten resten af "Landet med de mange hellig-/mærkedage" fejrer noget.
De to næste dage (tirsdag og onsdag) er der den såkaldte Shavur Ot. Hvad det er, har jeg indtil videre ingen anelse om. Jeg så det derfor som en oplagt mulighed at finde ud af det, da vores institution i går havde besøg af unge fra et gymnasium i Jerusalem. Jeg spurgte og svaret kom efter lidt hebræisk og grinen - de ved det faktisk ikke så godt, at de kan forklare mig det på engelsk. Godt så!
Da vi så spiste dessert, fik vi noget lignende ostekage, hvortil jeg spurgte mine beboere: "Er det her ostekage eller hvad?". Og ganske rigtigt, det var det. Fint fint, tænker jeg, det er vel bare lige nu, vi skal spise det. Men nej, en anden beboer kommer så med kommentaren: "Vi spiser rigtig meget ostekage her i Shavur Ot. Man må faktisk kun spise oste- og mælkeprodukter." Og så sad lille Sine med store øjne! Fordi...
... Jeg skal med to beboere hen til den ene beboers plejefamilie (er alle med?!), og til dem, der ikke er klar over det, så er ost i forskellige afskygninger ikke lige min favorit, og kød skal der da også gerne til et måltid, så hvordan de næste to dage bliver, ved jeg endnu ikke.
Så spændende bliver det - ingen tvivl om det! Mit mål er i hvert fald at finde ud af, hvad denne højtid nu handler om.
Fortsættelse følger...
mandag den 17. maj 2010
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Heh, ja man kan godt blive forvirret af alle deres helligdage, og når de så heller ikke selv kan forklare sig ud af den...
SvarSletMen her er et link, der måske kan føre til afklaring af mysteriet om ostekagen...;-)
http://ung.israel.dk/ressourcer/joediske-fester/shavuot/
Jeg håber det bliver nogle oplevelsesrige dage hos den jødiske familie privat på trods (du må jo smugle nogle kiks med i lommen...;-)
Mange hilsener, Lise