Sine - nu som Israels største seværdighed

I skrivende stund sidder jeg og spiser dansk spegepølse og dansk rugbrød. Jo jo, du læste rigtigt! Alt det kan jeg takke mine forældre og Astrid for. Astrid for rugbrødet, som hun havde med igennem tolden til Israel efter en smuttur i Danmark, og mine forældre, fordi de bragte mig så mange godheder i form af mad, da de besøgte mig i Jerusalem i maj.

D. 3. maj kl. 4.30 stod jeg spændt i ankomsthallen i Ben Gurion Lufthavn. Det længe ventede besøg af mine forældre skulle nemlig begynde her. Mens jeg småsnakkede med vores bedste taxachauffør Omar, dukkede de så endelig op... og gensynsglæden var stor! Min mor gav mig straks et knus, min far det samme, hvorefter han sagde: "Du er største seværdighed i hele Israel!" Så kunne den ferie med mine forældre vist ikke starte på en bedre måde :)

Langt om længe fik vi vores lejede bil (og vi siger tak til den amerikaner, som i en time bare ikke forstod (eller ville forstå om man vil), at American Express ikke dækker billeje uden forsikring, så man derfor bliver nødt til at købe en bestemt forsikring - så ved I det!). Derefter gik turen til Jerusalem, hvor mine forældre kunne pakke alverdens godter ud på mit køkken (faktisk fyldte det næsten en hel kuffert). Jeg fik blandt andet svinepølser, bacon, en kæmpe stor spegepølse samt tre små, tre vakuumpakkede leverpostejer, rugbrød, rugbrødsblandinger, dansk slik og danske økologiske havregryn. Nu bugner det med lutter gode sager i vores køleskab og fryser, og jeg spiser spegepølse så snart, muligheden byder sig (det vil sige mindst én gang om dagen i de sidste 4 uger!).

Godt nok sagde min far, at jeg er den største seværdighed i hele Israel, men vi så dog alligevel en del andre ting de følgende 10 dage.

Vi startede med en Galilæa-tur sammen med de andre volontører, tog videre til Ein Gedi, Jerusalem og Haifa. Vi så utallige ting og nød det gode vejr. Godt nok måtte jeg tvinge mine forældre til at bruge solcreme den første uges tid, men de hvide mennesker har jo ikke set den skinnende, solbrunegivende sol i Danmark siden... september sidste år?!

Var det så ikke bare skønt at være sammen med dine forældre, Sine? Jo! Det var helt bestemt skønt! Jeg havde glædet mig til at vise dem Israel, Jerusalem og mit hjem, for godt nok er Skype en god opfindelse (alle udrejte - nye som gamle - volontører siger en stor tak til danske Janus Friis og Niklas Zennström for at opfinde Skype!), men det er altså bare lidt noget andet at spise Nutella og havregryn med ens forældre på terrassen i Jerusalem end det er at tale med dem med en skærm i mellem os.

Min far har aldrig været i Israel før (trods mange år som præst), så det var ret specielt at vise ham rundt på steder, som han har læst og prædiket om i mange, mange år, og så faktisk var jeg den, som vidste noget mere om mange steder. Kirkegængeren viser præsten sine kundskaber :)

At de så skulle hjem til Danmark igen, og jeg bliver her i Jerusalem, det var da underligt, men alligevel - sådan fungerer princippet med at være volontør i 6 måneder og så få sine forældre på besøg... Nu glæder jeg mig over en skøn ferie med lækker mad (både i form af gode restaurantbesøg og spegepølse i køleren nu), mindre lækkert hostel med kakelakker og fantastiske minder med mine forældre!

Mine spegepølsemadder er nede i min mave nu, og det er vist på tide at stoppe med at skrive for denne gang.

Hvad mere er der at sige, end at jeg nu kan se frem til tur til Golanhøjderne, besøg af en veninde i syv dage i juli, ferie med Astrid i otte dage i juli og besøg af søster Thea i slutningen af juli og en måned frem. Livet som volontør er fantastisk!

By the way, så har jeg vist stadig to dages ferie i overskud, så hvis du skulle få lyst til at komme til Jerusalem, så smider du bare en mail i nakken på mig :)