Helligdag med kun maelk og ost... Naesten da!

… Fortsaettelse

Haabefuld paa en spaendende Shavuot og en smule aengstelig over for tanken om ost og maelk i alt spiseligt, tog jeg med to beboere, Etti og Moran, hjem til Ettis plejefamilie i Efrat. Da vi blev modtaget, kom Dove, Ettis plejefar, med nogle skoere vittigheder. Han virkede som en spoejs faetter med en humor ud over det saedvanlige. „Det skal nok blive spaendende det her“ taenkte jeg.

Og ganske rigtigt, saa blev det rigtig spaendende! Jeg havde spurgt mine beboere i transporten derhen, om de ikke kunne fortaelle mig, hvorfor de fejrede Shavuot, men nej, stadig ikke megen hjaelp der. Saa jeg tog sagen i egen haand og laeste Ruths bog i det gamle testamente. Ruth (ikke-joedisk) her bliver gift, men da hendes mand doer, bliver hun ved sin svigermor og vil gerne hjaelpe hende og udviser paa den maade tillid til Israels Gud. Hun gaar hen paa en mark og vil samle korn. Det ser Boaz, som er en slaegtning til hende. De gifter sig og faar en soen. Ruth bliver faktisk oldemor til Israels senere store konge, Kong David. Maendene, som er vidner til brylluppet siger blandt andet: „Vis din kraft i Efrata“.

Saa sagde det pling i Sines hoved. For Efrat er da nok det samme som Efrata, som der staar i Bibelen. Jep jep, den er god nok. Jeg skulle altsaa fejre Shavuot ved en joedisk familie, som boede det sted, hvor Ruth i tidernes morgen nok havde vaeret. Meget specielt! Ruth, Ettis plejemor, var meget overrasket over, at jeg havde sat mig ind i historien og kunne saa fortaelle mig lidt mere.

Shavuot er en slags hoestfest, som skal ligge i hoestsaesonen, hvor der baade bliver laest fra 2. Mosebog omkring aabenbaringen paa Sinaibjerget og de ti bud. Alle hjem bliver pyntet op med blomster, og saa er det altsaa maelken og ostens (og honningens) helligdag, fordi der taenkes paa det forjaettede land, der floed med maelk og honning.

"We Jews like to dress up to days like these"
Joederne gaar meget op i at klaede sig paent paa til deres hoejtider, men det havde jeg ikke lige taenkt paa. Jeg havde altsaa stadig knickers og en t-shirt paa, da Ruth, Etti, Moran og jeg snakkede og ventede paa, at Dove skulle komme hjem fra synagogen. Efter en kommentar (og et vink med en vognstang) fra Ruth om, at joederne gerne tager paent toej paa til saadan en helligdag, fandt jeg hurtigt en undskyldning for at gaa ind paa vaerelset, hvor jeg saa ellers hurtigt kom i en nederdel. Ruth var yderst beaeret over, at jeg vidste respekt for deres traditioner. Saa Sine gik hermed i nederdel de naeste to dage.

Lad maaltidet begynde
Joeder spiser meget, og der er ikke nogen undtagelse i helligdagene. Tirsdag og onsdag spiste jeg saa meget, at jeg faktisk havde mavepine, da vi blev hentet onsdag aften. Egentlig maa man ikke spise koed under Shavuot, men Dove er heldigvis en mand med den holdning, at der ikke skal gaa to dage uden rigtigt koed. Altsaa fik vi kylling onsdag til min store fornoejelse :)

Hvis jeg bare skal komme med et uddrag af, hvad vi spiste, saa kan der naevnes hjemmelavet hummus, fisk, kage, boller, broccolisuppe, ost, pandekager med ost og is, kartofler, groentsager, forskellige slags kylling, kyllingelever, israelsk salat med meget mere. Da jeg ikke er den stoerste ostespiser, var det ikke lige alle tingene, jeg hoppede paa uden at blinke, men jeg proevede naesten alt.

Gaestfrihed saa koeleskabet floed med maelk og honning
Dove og Ruth er nogle utrolig gaestfrie mennesker. Der var gaester til naesten eller maaltider, saa Dove havde lavet rigeligt med mad. Faktisk saa meget at han havde svaert ved have maden i koeleskabet efter maaltiderne. Det var rigtig hyggeligt at moede andre joeder, som var lige saa venlige og herlige som Dove og Ruth. Alle spurgte til mig, mit land, vores samfundssystemer og ikke mindst roste mig og beundrede mit arbejde som volontoer i Jerusalem.

Maette og fyldte med gode oplevelser kunne Etti, Moran og jeg tage hjem til Beit Tamar. Det var en uforglemmelig oplevelse at fejre en hoejtid ved en joedisk familie, som var saa aaben og forklarende. En oplevelse jeg gerne ser komme igen!

Bonus info: Torsdag omtalte min leder paa Beit Tamar faktisk Shavuot som „The Holiday of Cheese and Milk“ med et blink i oejet – saa mit foerstehaandsindtryk var ikke helt ved siden af :)