Sidste stop i billeder

Nu kan I se vores sidste stop på rejsen i billeder. Håber, I har nydt at følge med - vi har i hvert fald :)

Kopier linket og smid det ind i en ny browser, og så har du lækre Miami (beach)!

http://www.facebook.com/media/set/fbx/?set=a.10150170599037232.309914.619027231&l=6f9e99bb90

Enjoy, amigos!

Og nu til Panama!

Så er der et helt album med lækre billeder fra Panamas strande, bjerge og byer.

Kopier linket og sæt det ind i en ny browser - så har du solrige billeder!

http://www.facebook.com/media/set/fbx/?set=a.10150169764502232.307582.619027231&l=37ddbe9bd0

Enjoy!

Lidt billeder fra Costa Rica

Så blev det tid til næste stop på rejsen, nemlig Costa Rica. Her er et lille album med billeder derfra.

Kopier linket og sæt det ind i en ny browser:
http://www.facebook.com/media/set/fbx/?set=a.10150169738172232.307505.619027231&l=57c50512aa

Enjoy!

Cuba i billeder

Så har vi fundet nogle highlights fra Cuba, så I kan se, hvad vi har lavet på øen.

Kopier linket og sæt det ind i en ny browser - og værsgo!

http://www.facebook.com/album.php?fbid=10150165834392232&id=619027231&aid=302110&l=c24828e533

Enjoy!

Sidste stop: Miami (Beach)!

Hvis man siger Miami, så siger man også beach! Og det gjorde vi sandelig også! Det blev da til et par gange, vi fik slæbt os selv på en fem minutters gåtur fra vores hostel og ned til Miami Beach for at slumre videre :) Imellem chips-spisende amerikanere og parasoller nød vi solens stråler, det hvide sand og krystalklart vand - we like!

Men siger man Miami, siger man også shopping... og i stor stil! Vi tog en busshuttle til et kæmpe mall. På trods af vores ellers god shoppegener, fik vi hård konkurrence fra andre amerikanere og turister, som bogstaveligt talt havde taget løbeskoene på for at nå hele vejen rundt... Chok! Vi måtte flere gange træde op på oversigtskortet for at finde rundt. Godt vi kun skulle være der i 7½ timer (men det var også nok!).

Ellers blev dagene i Miami det sidste stop på rejsen, hvor vi levede den amerikanske levestil med burgere, et glødende Dankort, strand og solbrillerne i håret. Vi brugte en del tid på at se tilbage på alle de oplevelser, vi havde haft de seneste to måneder i Centralamerika.

Det har virkelig været nogle fede lande at rejse rundt i, der hver har sit at byde på. Vi har set ruiner og Maya-kultur i Mexico. Vi har danset til salsaens rytmer og oplevet hele den cubanske levestil, der er stuck i '50-erne. Vi har prøvet Costa Ricas mange adventures på forskellige måder. Vi har gået fra den dejligste afslapning til de vildeste strabasser i Panama og set Panama Kanalen i aktion. Vi har fedet den på Miami Beach og bare nydt livet. Tja, vi kan ikke klage over alle de fantastiske oplevelser, vi har fået sammen. Det er i hvert fald ikke sidste gang, "tvillingerne" Sine og Karen ser sig om i den store verden.

Tak for denne gang! Det har været fedt at fortælle om alle vores udflugter til lands, til vands og i luften. Hvis I mangler rejseråd til Centralamerika, kan vi i hvert fald anbefale disse. Adios, señoritas y señora!

Fra afslapning til hårdt slid

Øgruppen "Bocas del Toro" er lig med strand, afslapning, snorkling med søstjerner, surfing, hygge og skønne mennesker! Vi fandt et lækkert hostel, hvor vi mødte folk fra hele verden. Det endte med at blive knap en uge, hvor vi hver dag var på stranden og i godt selskab. En af dagene var vi på Starfish Beach, hvor vi snorklede med gule, orange, hvide og røde søstjerner og nogle småfisk. Nogle af søstjernerne målte ca. 40 cm i diameter og lå tæt på stranden - virkelig flot og fascinerende! Vi fik også en gratis surfinglektion af en af de rejsende, og det lykkedes os da at komme op og stå på boardet et par gange, selv om vi kun var ude i nogle timer.

Bocas del Toro sendte os videre til Boquete i Panamas højland. Her fik vi sat konditionen på prøve op ad Vulcan Barú, der med sine 3478 meter er Panamas højeste punkt. Vulkanen har ikke været i udbrud i 500 år, så vi sov i telt på toppen af bjerget (en kold fornøjelse!). På en klar dag kan man se til Stillehavet og det Caribiske Hav på hver sin side af vulkanen. Det var godt nok overskyet, da vi var der, men stadig en smuk udsigt over bjerge, dale og byer. Efter solnedgang, stjernekiggeri og solopgang, gik vi næste morgen de 13,5 km ned. Alle strabasserne værd :)

Panama er kendt for sine kaffeplantager, og da vi var ganske hungrende efter en god kop kaffe, tog vi på en guidet tur i en kaffeplantage. Her så vi, hvordan der helt Petersen & Findus-agtigt blev fremstillet maskiner til at lave kaffe af bærerne på de omkringliggende plantager.

En laaang bustur som "smuglergods" (mod betaling - bare rolig!) østpå, bragte os til Panama City. Byen har både skyskrabere og små faldefærdige huse, et flot gammelt område og selvfølgelig Panama Kanalen at byde på. Det var ret fascinerende at se, hvor stor indflydelse Panama Kanalen har for resten af verdens fragtskibe. Også Maersk var godt repræsenteret her (og det var vi jo som danskere ganske stolte af!). Kanalen er et af verdens største menneskeskabte vidundere, hvor næsten 15.000 skibe passerer Kanalen hvert år. I 2014 har Kanalen 100 års jubilæum, og i den forbindelse forventes en udbygning af Kanalen færdig. Den bliver 4 fodboldbaner bredere og mindst 10 etager dybere, hvormed skibe med 10.000 containere kan passere (nu: 4000 containere).

Panama-turen var ved at være slut, og næste stop var Miami, baby!

Adventure i Costa Rica

Efter 3 uger med salsa, cykelture og cigarer gjorde vi holdt i San José, Costa Rica. Den største omvæltning var at være tilbage i år 2011 med rigtige supermarkeder, køresikre biler og menneskefyldte hostels. Vi nød dog en afslappende dag i hovedstaden med afslapning, planlægning rundt i landet og lidt shopping. Vi så en eneste turistattraktion, Teatro Nacional. Et teater bygget i 1890 og betalt med skatter fra eksport af kaffe. En rigtig flot bygning, og lidt vildt at kaffeeksporten har så stor indflydelse på landet.

Costa Rica blev destinationen, hvor vi droppede guidebøgerne og oplevede naturen til lands, til vands og i luften.

Første tur var til Braulio Karrillo National Park i nordøst, hvor vi så bananplantager til fods og oplevede junglen på en to timers bådtur. Vi så alt fra fugle, aber, firben, dovendyr, krokodiller, liguaner og sommerfugle til slanger, edderkopper, skildpadder og biller. En fin og grøn oplevelse!

Næste tur blev dog lidt vildere. Vi skulle nemlig til "Lands in Love" - et rigtigt adventurested, der bød på masser af action! Her lavede vi canyoning (rapelling i vandfald, fra hængebroer og træer), canopy tour (man bliver hægtet på en stålwire, som er forbundet fra træ til træ i regnskoven - på den måde flyver man 845 meter fordelt på flere wirer gennem skoven), og til slut en Super Man (én lang stålwire på 750 meter spændt ud over kæmpe område, hvor vi var pakket ind som en larve). Alle sammen super fede oplevelser, hvor vi virkelig fik sus i maverne :)

Så gik turen til La Fortuna og Vulcan Arenal. Efter lidt afslapning ved poolen tog vi til Vulcan Arenal, hikede i området og sprang ud fra et vandfald. Vulkanen har ikke været i udbrud i godt 6 måneder, men hvis guiden sagde "løb", så var det bare med at tage benene på nakken :) Aftenen sluttede af i hotsprings, der var naturligt opvarmede kilder på grund af vulkanens varme. Så lækkert at nyde aftenen i den udendørs jacuzzi. Vi spiste og hyggede sammen med resten af gruppen om aftenen. Det er fedt gang på gang at møde nye mennesker, som også rejser rundt.

Sidste udfordring i Costa Rica blev Rio Pacuare. Her skulle vi riverrafte 30 km sammen med fire amerikanske piger, som virkelig forstod at piske en stemning op uden nogen grund (Prøv at høre følgende sætninger i et toneleje, som kun hunde kan høre: "Oh my god, are you okay?" og "I thought we were all gonna die!!!" - ak og ve for amerikanernes dårlige nerver!). Men det var dog en rigtig sjov, medium-vild og regnfuld dag.

Costa Rica viste sig at være lidt dyrere end forventet (især med kun ét Dankort - tak til den klaphat, som misbrugte Karens VISA, så det blev spærret). Dog fik vi en på opleveren og blev hermed klar til Panamas strande og vulkan.

Et sidste kig på Mexico

Lad os starte med at sige, at vi er kommet godt hjem til Danmark igen efter godt 2 skønne måneder med masser af oplevelser! Vi beklager meget, at der ikke er sket så meget her på bloggen, men netforbindelserne har været ret så dårlige.

Der kommer mere om den sidste del af rejsen snarest, men indtil da kan vi vise de sidste billeder fra Mexico.

http://www.facebook.com/album.php?aid=283202&id=619027231&l=6556db43b4

Enjoy - og vi ses snart herinde igen!

B-E-A-UTIFUL Baracoa

Naar man nu har set bunker af flot arkitektur og gamle amerikanerslaeder, som absolut ikke var gaaet igennem syn i Danmark, saa er det vist paa tide at tage til naturskoenne Baracoa, der ligger oest paa oen. Foerste dag var vi paa tur i "byen", og der er virkelig ikke meget at komme efter i Baracoa downtown. Umiddelbart er det en masse raekker af gamle, faldefaerdige traehuse, som taget ud af en Lucky Luke-tegneserie. Men! Rundt om de mange raekker af gamle, faldefaerdige traehuse er den smukkeste natur, som vi den foerste dag fik et lille smagsproeve paa ved et fort i Baracoa. Men en smagsproeve var ikke nok for os. Naeste dag bevaegede vi os nemlig til El Yunque, som boed paa en alt i alt 8 km lang og svedig tur op ad det 575 meter hoeje bjerg. En virkelig hyggelig tur op og ned, hvor guiden viste os forskellige planter, traeer og dyr typisk for Baracoa, samt en smuk udsigt paa toppen.

Naeste dag tog vi turen til Parque Nacional Alejandro de Humboldt, der indeholder fem forskellige slags skove, 1000-vis af planter og traeer og rundt omkring smukke bjergomraader. Fedt at se andre sider af Cuba, og det var bestemt turen vaerd at tage dertil.

En 17 timers bustur plus lidt ventetid bragte os tilbage til vores elskede Trinidad. Et par dage her gjorde os brunere paa stranden og Sine til moster, og saa fik vi da ogsaa svunget traebenet til live salsamusik endnu en gang.

Men men, rundturen paa Cuba var ved at vaere slut, men inden da tog vi et lille smut til Santa Clara, som egentlig ogsaa kan kaldes Che City. Der er et monument for Che, et museum for Che og et mausoleum for Che. Saa jo, hans navn er vist blevet naevnt et par gange der. Det er generelt vildt saa meget de fremhaever Che, Fidel og Camilo paa hele Cuba.

Santa Clara bragte os tilbage til vores foerste destination og sidste destination paa Cuba, nemlig Havana. Her noed vi den sidste dag paa Cuba med en gaatur og lidt god mad, inden vi satte os i taxaen mod lufthavnen.

Vi er helt pjattet med Cuba, hvilket ogsaa giver os lysten til at komme tilbage. Et stort, stort femtal fra os til Cuba!

Salsatrin i foedderne, rom i haenderne og sol i oejnene

Lad os sige det, som det er: Vi elsker Cuba! Med alt fra salsatrin og laekre byer til cykelture og taxature i gamle amerikanerspande, kan Cuba naesten alt... Bortset fra at udbyde billigt og hurtigt internet - derfor foerst nyt fra os nu.

Efter en times flyvning kom vi til La Habana Lufthavn - og hvilken oplevelse! Det var det rene gedemarked med skrigende mennesker overalt og absolut kaos. Det kan maaske sammenlignes lidt med offentliggoerelsen af de to smaa tvillinger fra Kongehuset - bare paa spansk, uden kongelige og meget mere hoejlydt! Vi havde et par gode dage i Havana, hvor vi saa mange smukke artikekturfyldte pladser, cykeltaxaer og propaganda for Fidel.

En af de bedre oplevelser var en guidet tur paa Real Fábrica de Tobacos Partagás. Her er ca. 100 cubanere i laere i 9 maaneder, foer de kan blive aegte cigar-makers, og 300 cubanere ruller paa livet loes. Alt efter kvalifikation laver de hver mellem 50 og 140 cigarer om dagen (jo faerre de skal lave, jo dygtigere er de til at lave de svaere cigarer). 8-9 timer om dagen, 5 dage i ugen giver en maanedsloen paa ca. 25 CUC, svarende til 150 dkk. Hver dag maa hver medarbejder tage 3 cigarer med hjem og desuden ryge saa meget, de vil paa arbejdet. Ofte saelger de de 3 cigarer for at tjene lidt ekstra penge. Virkelig fascinerende, men stadig meget overvaaget arbejdsplads.

4 timers koersel vest bragte os til Viñales, hvor vi blev modtaget af 25 skrigende kvinder og maend med billeder og tilbud paa deres udlejede vaerelser. Det er nemlig saadan, at Cuba ikke byder paa hostels, men derimod casas particulares. Et hjem maa udleje to vaerelser og tjene penge paa det, hvorimod de skal betale skatter hver maaned, ligemeget om vaerelserne er udlejet eller ej. Derfor vil alle cubanske husmoedre selvfoelgelig goere alt for at faa turister til at bo.

I Viñales valgte vi at opleve naturen og tobaksmarkerne paa klods hold... paa hesteryg! 5 timer blev det til (og to ganske oemme bagdele dagen efter), men hvor var det en super tur! Vi saa tobaksmarker, bananplantager, kokosnoedder, mangoer, avokadoplanter og fantastiske udsigter.

Naeste stop blev Cienfuegos, som stod i salsaens tegn. Udover lidt sightseeing i byen, tilboed naboen til vores kun spansktalende casa-dame paa billige salsatimer til de rytmeloese danskere. Og det kunne vi da ikke sige nej til! Saa volumen op, gang i hofter og foedder, og saa laerte vi de 3 grundtrin til salsa og lidt til. Det blev til 3 sjove salsatimer, hvor vi gang paa gang maatte sande, at man bare skal have salsaen i blodet for ikke at se komplet aandssvag ud, naar man begiver sig ud paa et dansegulv!

Afsted gik det til Trinidad (halvanden times koersel oest for Cienfuegos), som er og bliver vores yndlingsplet paa Cuba! Trinidad har alt, hvad det cubanske hjerte begaerer! Hver aften boed paa laekker live salsamusik paa Plaza Mayor, hvor rynkede og dullede damer (og nej, vi er ikke nogen af dem!) dansede med cubanske maend med loese hofter. Stemningen var faenomenal, og salsa bringer altid glaede frem i folket. Derfor planlaegger vi ogsaa at hoppe forbi Trinidad paa vejen til Havana - vi er vilde med det!

En cykeltur paa to gamle jernheste og noget europaeisk hygge med to Ossis sendte os videre til Holguin. Holguin er én stor fisk. Regnvejr, 4 kedelige pladser og et okay udsigtspunkt er, hvad det sted har at byde paa. Dog kunne vi holde humoeret oppe i forventning om Santiago de Cubas smukke pladser og smagfulde rom.

Og Santiago skuffede ikke - langt fra! Cubas anden stoerste by emmer af hygge, livsglaede og aegte cubansk fest. Santiago slog det fast - Cuba er landet, hvor boern gaar rundt i skoleuniformer uden at gaa i skole, og den faste foelgesvend ved alle over 15 aar er en flaske rom. Punktum. Hvis de nu vaelger af laese videre, ville politijobbet da vaere spaendende. De laver nemlig ikke intet andet end at glane og staa vagt ved nedrevne museer, som "bliver renoveret for tiden" (not!).

De gastronomiske kvaliteter har overrasket os ganske positivt! Vi spiser sublime hjemmelavede retter i vores casa-hjem, og vi elsker det! Dog er frituren i hoej kurs ved cubanske husmoedre, hvilket kunne ende med lidt ekstra paa sidebenene (men forhaabentlig giver alle salsatimerne pote, og fedtet kan blive svitset i solen!).

Palmestranden kalder paa os. So long, amigos!

Snorkling paa pandekagefyldte maver

Det kan egentlig goeres kort og godt. De sidste fem dage har vi brugt paa at spise pandekager, ligge paa postkortstrande, se ruiner og snorkle med havskildpadder.

Mérida, foerst og fremmest, var en ganske hyggelig mexicansk by med zocalo (centrum), katedral, kirker og markeder. At vi var turister var vist ganske tydeligt. Folk stod naermest i koe for at faa lov til at oeve deres engelsk og anbefale de samme butikker med de samme haengekoejer og hatte. Og nej, vi har ikke koebt nogen af delene! Da naermest ingen kan udtale Sines navn, og Danmark er noget saa specielt, saa gik vi til sidst under navnene Karen og Sarah fra Tyskland. Det er haardt at vaere kendt - suk!

Mérida-dagen var ogsaa Valentins Dag. Vi var de glade singler, som gik til festival tirsdag aften. Der var simpelthen 10 mexicanske dansepar, som hoppede knipsende rundt i nationaldragter med frugtkurve paa skuldrene og romantiske blikke i oejnene. Et ganske fortraeffeligt og storslaaet oejeblik. Ja, vores kommende kaerester har saa sandelig noget at hamle op med!

Fra Mérida til Tulum, som var den daarligste koeretur om natten i laenge. Men det var da hele turen vaerd. Rancho Tranquilo blev stedet, hvor vi nyforelskede os i pandekager, postkortstrande og haengekoejer. Tulum har alt, hvad hjertet begaerer, naar man bare gerne vil slappe af. Saaledes skete det, at vi spiste 4 pandekager den foerste morgen, 5 pandekager den anden morgen, 6 pandekager den tredje morgen og 3 pandekager den fjerde morgen (ethvert barns store droem). Alle var ganske betaget af vores spiseevner :)

Med en enkelt dag til Chichén Itzá, som er et af verdens syv vidundere, og en formiddag ved Tulum ruinerne, havde vi brug for at studere stranden ganske noeje og grundigt... Det blev ogsaa gjort gennem en snorkelmaske, hvor vi saa havskildpadder og snorklede i en flot drypstenshule.

Tiden i Mexico lakker mod enden. Soendag eftermiddag smutter vi til Cancún for at rejse videre til Cuba paa mandag. Eftersom Cuba er 50 aar bagud, kan vi ikke garantere for saa ofte opdateringer her paa bloggen, men vi beretter selvfoelgelig om vores oplevelser senere. Saa foelg med!

Indtil da: Adiós!

Billeder fra Mexico, baby!

Efter to computere og godt en time er det endelig lykkes os at laegge billeder ind af vores foerste uger paa rejsen.

Kopier linket ind i en ny browser, og saa har du billederne.

http://www.facebook.com/album.php?aid=283202&id=619027231&l=6556db43b4

God fornoejelse!

Strand, salsa og snavset vasketoej

Saa oprandt stranddagene endelig, og hvor var det laekkert! Puerto Escondido er en surferby ved Stillehavet og har ikke andet end hostels, surferbumser og et gigantisk supermarked i en lagerhal. Vi noed at koble af efter en masse byoplevelser, saa solcremen kom til sin rette i den varme sol. Aftenen boed paa hygge i selskab med backpackere fra England, Finland, Norge, Australien og Danmark. Altid sjovt at haenge ud med andre unge, der ogsaa er paa farten.

12 timers slalomkoersel oest og du har San Cristobal de Las Casas. Ganske traette og morgensmadshungrende fik vi et backpackertilbud, som ingen kan sige ned til: Gratis koersel til hostel, morgenmad, eget vaerelse med bad, morgenmad og fri internet for 220 pesos (svarende til 110 ddk.) for to personer!

Saerligt i San Cristobal er to udsigtspunkter i hver sin ende af byen, hvor man faar en rigtig flot udsigt over byens smaa gader med flag mellem husene.

San Cristobal blev ogsaa stedet, hvor vi skulle vaske toej - og hvilken oplevelse! Vi afleverede 8 kg beskidt toej om morgenen og om aftenen troppede vi op i forventning om 8 kg rent vasketoej. Dog var det ikke tilfaeldet, da alt det hvide var vaek. Og hvordan kommer man saa ud af den kattepine, naar man intet spansk kan?! Man sponser tilbage til hostelet med en seddel paa spansk, faar den oversat, for derefter at faa skrevet et svar paa spansk. Saa loeber man fluks tilbage for at aflevere sedlen og faar igen en seddel paa spansk. Da tiden var knap, maa man taenke kreativt. For eksempel at spoerge en fremmed aeldre herre, som heldigvis kan engelsk, om han kan hjaelpe os med at finde noget hvidt undertoej... Ja, det gjorde vi! Og den aeldre herre var som sendt fra himlen, for han droppede sandwichbestilling for at hjaelpe os, og endelig gav det pote - vi fandt det hvide vasketoej blandet med en anden kundes toej. Godt saa!

Aftenen blev mindre nervepirrende, da den boed paa hygge med amerikanere og en franskmand. Vi laerte blandt andet grundtrinene til salsa og swing, hvorimod vi til gengaeld skulle laere dem folkedans (og hvordan goer man det til salsamusik og ingen erfaring - ikke noget koent syn... men sjovt!).

Soendag brugte vi i en af Mexicos jungler... i regnvejr! Aldrig havde vi troet, at vi skulle faa brug for regnslag, men vi maatte boeje os for vejret og koebe to knap saa diskrete regnslag. Paa opdagelse i Palenques regnskov saa vi flotte og overvaeldende vandfald og ruiner fra Mayakulturen (et folkefaerd med egne religioese symboler, politiske og militaere systemer, arkitektur og skrivesystemer). Aftenen brugte vi paa omraadets eneste restarurant med laekker og billig mad og hygge med et dansk par, der gav gode raad om Cuba. Nu glaeder vi os endnu mere til naeste land.

Pt. sidder vi paa hostel i Merida og venter paa vores vaerelse. Resten af ugen bliver sat af til strandture og mere Mayakultur.

Flere fregner og masser af meximad

Bare for at slaa det fast og gnide salt i jeres storm-blaesevejrskroppe, saa har vi faaet fregner i hovedet. Mange fregner. Og semibrune arme (okay, ikke helt, men nuancen er helt klart mere til det brunlige end det bleglige!). Saadan, nu videre til vores oplevelser.

Det er nok saadan ved rejser, at hvert sted har sin charme. Det samme gaelder Mexico City, Puebla og Oaxaca (udtales: Ohaka og ikke Osaka... Det er nemlig i Japan, fandt vi ud af!). Hvor Mexico City var storbyen med 21 mio. indbyggere, hvor 0,001 % kan engelsk (eller saadan foeles det i hvert fald, naar man kun kan sige ja, nej, hej, farvel og tak paa spansk), saa var Puebla en dejlig lille by med engelsktalende folk og den indtil videre klart bedste restaurant med meximad.

Puebla-soendagen gik med kirker, afslapning og billig is. Zocalo (betyder sokkel og er byens centrum) var utrolig hyggelig, og soendag eftermiddag blev ogsaa brugt der. Faktisk med hoej solskin og kaempe is (vaffelbaeger, chokolade, is, chokolade, krymmel og 3 lyseroede vafler) til 7,5 dkr. i haanden. Mums!

Her spiste vi ogsaa paa en laekker mexirestaruant. Faktisk saa laekker, at vi kom til at bestille mad til fire personer i stedet for to. Vi havde ikke lige set, at der over et sted i menuen stod: "For two", saa der var masser af mad. Men det smagte ogsaa vanvittig godt (smaa tacopandekager med koed, loeg, peber og tomat til fyld). Og saa har vi fundet ud af, at tacos med masser af ost, creme fraise, salsa og guacomole ikke er aegte mexicansk, men derimod amerikansk-mexicansk. Saa blev vi det klogere.

Fire timer i bus bragte os til Oaxaca, som er meget i samme stil med Puebla. Dog er byen stoerre, og det samme er deres markeder. Hold op, hvor kan de saelge meget skrammel, og nok 50 kvinder/piger spurgte paa spansk, om vi ikke ville koebe et bogmaerke i trae eller saa en tandstik i trae med en figur paa. No, gracias! (Nej, tak!). Vi har set flotte kirker (Bl.a. Iglesia de Santo Domingo) og besoegte i dag Monte Alban (Hvidt Bjerg), som gav en 360 graders meget flot udsigt over Oaxaca.

I dag har solen rigtig givet os fregner og roede skuldre, men som "blege" danskere sidder vi altid i solen og spiser vaffelagtige staenger til 1,5 dkr. stykket.

Som I nok fornemmer, har vi det godt. Vi nyder stadig at opleve nye byer, kirker og zocaloer. De naeste par dage har vi i sinde at bruge paa stranden i Puerto Escondido, saa vi kan blive lidt stegte og mindre blege (al farve er vel i princippet godt?!).

Vi haaber, I kommer godt igennem blaest og regn! Tak fordi I vil tage det, saa foraaret kan finde vej til april, naar vi kommer til Danmark. Aerboedigt tak!

Og hermed vores nye saetning som afslutning: Ten un bonito dia! (Ha en god dag!)

Mexico, baby!

Vi kan ikke noget spansk. Jo, si og no og gracias, men saa er det vist ogsaa det. Og det viser sig at vaere lidt af en udfordring at checke ind paa hotellet, naar receptionisten paa yderst daarligt engelsk proever at forklare, at nogen har ringet efter os paa hotellet. Han ved hverken hvem, hvad, hvorfor, men de vil ringe igen senere paa aftenen... Hvilken fisk! Ingen ringede, og hvem skulle ogsaa det? Vi er jo paa ferie i Mexico (udtales: Mechrico), baby!

Paa trods af startvanskeligheder og kroppe, som ikke kan vaenne sig til at sove en hel nat (faktisk vaagner vi gerne omkring kl. 4 for saa ikke at kunne sove meget mere... ak!), saa har vi allerede oplevet meget og foeler os ganske veltilpas i Mexico City.

Foerste dag (d. 3. februar) legede vi turister paa Joey-og-Chandler-besoeger-London-stil! Okay, vi stod godt nok ikke paa kortet, men vi var nok rimelig nemme at spotte i den ellers flot tanet befolkning med vores ben, som ikke har set andet end sne og regn i flere maaneder (altsaa, det kan kun gaa fremad mod den brune farve!).

Steder som Palacio National (museum om Mexicos historie, praesidenter og deres palae), Templo Mayor (tempel, som er blevet udbygget for hver magtovertagelse for at vise storhed), samt udforskning af Mexico Citys gader og straeder i Turibus (turistbus, som koerer igennem byen med info i hoeretelefoner om sevaerdigheder).

I dag (4. februar) gik vi hele vejen med turistattraktionen og tog med en guidet tur til Teotihuacàn (1 time nord for City). Her saa vi verdens 3. stoerste pyramide og sandelig om vi ikke ogsaa kravlede op til tops (next stop: Mount Everst). Guiden tog saerligt hensyn til os, da vi nok var de eneste, som ikke forstod et kvaek af det spanske. Saa efter adskillige pyramider, flotte udsigter og diverse smaa bunker sten, spiste vi langt om laenge en rigtig mexicansk buffet! Mums (siger Karen, som bestemt heller ikke kan vaenne sig til at spise paa underlige tidspunkter paa dagen). En mand i udfordrende kostume spille tromme og en kvinde med en fjerpragt, som vil goere selv den stolteste paafugl jaloux, dansede for os. Saa fik vi ogsaa set det med. Rigtig spaendende dag, som gjorde os ganske traette i benene og roede i kinderne (ja, fordi solen skinnede! - stik den, blege danskere!).

Loerdag eftermiddag rejser vi sydpaa til Puebla (eftersigende hyggelig by med katedraler og kirker), for at fortsaette til Oaxaca med strande, markeder og flotte udsigter.

Adios, amigos!

Fra den ene feber til den anden...

Det hele flyver lidt rundt i hovedet på os. Har vi husket det hele, hvor mange kilo skal vi have med i den store taske, og hvor meget solcreme mon vi får brug for? Jep, mens håndboldfeberen netop har lagt sig, så har rejsefeberen så sandelig indtaget vores vinterblege kroppe!

Men vent, nu begynder eventyret så småt! Tirsdag eftermiddag tager Karen og jeg nemlig til København, hvor vi overnatter ved Karens fætter, David. Onsdag formiddag hopper vi på flyvemaskinen til London Heathrow og vinker til familie og venner i luften. Efter et lille stop i London, tager vi næste flyvemaskine med stop i Mexico City!

Før vi går helt i selvsving over rejseplanerne, så får I lige lidt at vide om os. Karen er 20 år, tilhænger af lækker chokoladekage med pebermynteglasur og et godt grin på vejen. Sine er 21 år, tilhænger af rugbrød og chokolade (nødvendigvis ikke sammen) og frisk på et smil.

Sådan, nu til rejseplanerne: Vi rejser fra Mexico City og ned gennem Mexico og nachos, hvor vi flyver fra Cancoon til Havana på Cuba. Her danser vi salsa og bliver kloge på revolutionerne, mens cola (med rom) nydes på stranden. Fra Havana går turen til San Jose i Costa Rica, hvor vi rejser ned gennem landets regnskove til Panama (yes yes, der hvor Scofield og Linc er) og strande. Til slut tager flyvemaskinen os fra Panama City til Miami, Florida. Et par dage på stranden og et par dage i butikkerne burde gøre os fattige og klar til at vende retur til det europæiske i Heathrow og dernæst selvfølgelig Danmark.

Vi vil så vidt muligt prøve at opdatere bloggen her med rejsebeskrivelser og billeder. Hvis vi ikke bliver så gode til det, så beklager vi på forhånd. Men i hvert fald skriver vi en masse i april/maj, når vi er retur i det danske. Så hæng på!

Foran os venter altså godt to måneders spændende ferie. For det er nemlig, hvad det er... Ferie! De optjente penge skal bruges på fede oplevelser, inden vi rejser lækkerbrune (eller var det "lækre og brune" i stedet for?!) til Danmark og lander i Kastrup Lufthavn d. 7. april.

Indtil da: På gensyn! Vi glæder os meget til at se familier, venner, kolleger og andet godtfolk i april :)