Lad os sige det, som det er: Vi elsker Cuba! Med alt fra salsatrin og laekre byer til cykelture og taxature i gamle amerikanerspande, kan Cuba naesten alt... Bortset fra at udbyde billigt og hurtigt internet - derfor foerst nyt fra os nu.
Efter en times flyvning kom vi til La Habana Lufthavn - og hvilken oplevelse! Det var det rene gedemarked med skrigende mennesker overalt og absolut kaos. Det kan maaske sammenlignes lidt med offentliggoerelsen af de to smaa tvillinger fra Kongehuset - bare paa spansk, uden kongelige og meget mere hoejlydt! Vi havde et par gode dage i Havana, hvor vi saa mange smukke artikekturfyldte pladser, cykeltaxaer og propaganda for Fidel.
En af de bedre oplevelser var en guidet tur paa Real Fábrica de Tobacos Partagás. Her er ca. 100 cubanere i laere i 9 maaneder, foer de kan blive aegte cigar-makers, og 300 cubanere ruller paa livet loes. Alt efter kvalifikation laver de hver mellem 50 og 140 cigarer om dagen (jo faerre de skal lave, jo dygtigere er de til at lave de svaere cigarer). 8-9 timer om dagen, 5 dage i ugen giver en maanedsloen paa ca. 25 CUC, svarende til 150 dkk. Hver dag maa hver medarbejder tage 3 cigarer med hjem og desuden ryge saa meget, de vil paa arbejdet. Ofte saelger de de 3 cigarer for at tjene lidt ekstra penge. Virkelig fascinerende, men stadig meget overvaaget arbejdsplads.
4 timers koersel vest bragte os til Viñales, hvor vi blev modtaget af 25 skrigende kvinder og maend med billeder og tilbud paa deres udlejede vaerelser. Det er nemlig saadan, at Cuba ikke byder paa hostels, men derimod casas particulares. Et hjem maa udleje to vaerelser og tjene penge paa det, hvorimod de skal betale skatter hver maaned, ligemeget om vaerelserne er udlejet eller ej. Derfor vil alle cubanske husmoedre selvfoelgelig goere alt for at faa turister til at bo.
I Viñales valgte vi at opleve naturen og tobaksmarkerne paa klods hold... paa hesteryg! 5 timer blev det til (og to ganske oemme bagdele dagen efter), men hvor var det en super tur! Vi saa tobaksmarker, bananplantager, kokosnoedder, mangoer, avokadoplanter og fantastiske udsigter.
Naeste stop blev Cienfuegos, som stod i salsaens tegn. Udover lidt sightseeing i byen, tilboed naboen til vores kun spansktalende casa-dame paa billige salsatimer til de rytmeloese danskere. Og det kunne vi da ikke sige nej til! Saa volumen op, gang i hofter og foedder, og saa laerte vi de 3 grundtrin til salsa og lidt til. Det blev til 3 sjove salsatimer, hvor vi gang paa gang maatte sande, at man bare skal have salsaen i blodet for ikke at se komplet aandssvag ud, naar man begiver sig ud paa et dansegulv!
Afsted gik det til Trinidad (halvanden times koersel oest for Cienfuegos), som er og bliver vores yndlingsplet paa Cuba! Trinidad har alt, hvad det cubanske hjerte begaerer! Hver aften boed paa laekker live salsamusik paa Plaza Mayor, hvor rynkede og dullede damer (og nej, vi er ikke nogen af dem!) dansede med cubanske maend med loese hofter. Stemningen var faenomenal, og salsa bringer altid glaede frem i folket. Derfor planlaegger vi ogsaa at hoppe forbi Trinidad paa vejen til Havana - vi er vilde med det!
En cykeltur paa to gamle jernheste og noget europaeisk hygge med to Ossis sendte os videre til Holguin. Holguin er én stor fisk. Regnvejr, 4 kedelige pladser og et okay udsigtspunkt er, hvad det sted har at byde paa. Dog kunne vi holde humoeret oppe i forventning om Santiago de Cubas smukke pladser og smagfulde rom.
Og Santiago skuffede ikke - langt fra! Cubas anden stoerste by emmer af hygge, livsglaede og aegte cubansk fest. Santiago slog det fast - Cuba er landet, hvor boern gaar rundt i skoleuniformer uden at gaa i skole, og den faste foelgesvend ved alle over 15 aar er en flaske rom. Punktum. Hvis de nu vaelger af laese videre, ville politijobbet da vaere spaendende. De laver nemlig ikke intet andet end at glane og staa vagt ved nedrevne museer, som "bliver renoveret for tiden" (not!).
De gastronomiske kvaliteter har overrasket os ganske positivt! Vi spiser sublime hjemmelavede retter i vores casa-hjem, og vi elsker det! Dog er frituren i hoej kurs ved cubanske husmoedre, hvilket kunne ende med lidt ekstra paa sidebenene (men forhaabentlig giver alle salsatimerne pote, og fedtet kan blive svitset i solen!).
Palmestranden kalder paa os. So long, amigos!
søndag den 6. marts 2011
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Sikke en skøn og levende fortælling om jeres oplevelser! Tak! Det er bare så fedt, at I synes så godt om Cuba. Det er vist godt, at I har en flybillet videre, så vi ikke risikerer at miste jer til Cuba. :-) Kæmpe knus fra lille-storesøs
SvarSlet