Snorkling paa pandekagefyldte maver

Det kan egentlig goeres kort og godt. De sidste fem dage har vi brugt paa at spise pandekager, ligge paa postkortstrande, se ruiner og snorkle med havskildpadder.

Mérida, foerst og fremmest, var en ganske hyggelig mexicansk by med zocalo (centrum), katedral, kirker og markeder. At vi var turister var vist ganske tydeligt. Folk stod naermest i koe for at faa lov til at oeve deres engelsk og anbefale de samme butikker med de samme haengekoejer og hatte. Og nej, vi har ikke koebt nogen af delene! Da naermest ingen kan udtale Sines navn, og Danmark er noget saa specielt, saa gik vi til sidst under navnene Karen og Sarah fra Tyskland. Det er haardt at vaere kendt - suk!

Mérida-dagen var ogsaa Valentins Dag. Vi var de glade singler, som gik til festival tirsdag aften. Der var simpelthen 10 mexicanske dansepar, som hoppede knipsende rundt i nationaldragter med frugtkurve paa skuldrene og romantiske blikke i oejnene. Et ganske fortraeffeligt og storslaaet oejeblik. Ja, vores kommende kaerester har saa sandelig noget at hamle op med!

Fra Mérida til Tulum, som var den daarligste koeretur om natten i laenge. Men det var da hele turen vaerd. Rancho Tranquilo blev stedet, hvor vi nyforelskede os i pandekager, postkortstrande og haengekoejer. Tulum har alt, hvad hjertet begaerer, naar man bare gerne vil slappe af. Saaledes skete det, at vi spiste 4 pandekager den foerste morgen, 5 pandekager den anden morgen, 6 pandekager den tredje morgen og 3 pandekager den fjerde morgen (ethvert barns store droem). Alle var ganske betaget af vores spiseevner :)

Med en enkelt dag til Chichén Itzá, som er et af verdens syv vidundere, og en formiddag ved Tulum ruinerne, havde vi brug for at studere stranden ganske noeje og grundigt... Det blev ogsaa gjort gennem en snorkelmaske, hvor vi saa havskildpadder og snorklede i en flot drypstenshule.

Tiden i Mexico lakker mod enden. Soendag eftermiddag smutter vi til Cancún for at rejse videre til Cuba paa mandag. Eftersom Cuba er 50 aar bagud, kan vi ikke garantere for saa ofte opdateringer her paa bloggen, men vi beretter selvfoelgelig om vores oplevelser senere. Saa foelg med!

Indtil da: Adiós!