Mexico, baby!

Vi kan ikke noget spansk. Jo, si og no og gracias, men saa er det vist ogsaa det. Og det viser sig at vaere lidt af en udfordring at checke ind paa hotellet, naar receptionisten paa yderst daarligt engelsk proever at forklare, at nogen har ringet efter os paa hotellet. Han ved hverken hvem, hvad, hvorfor, men de vil ringe igen senere paa aftenen... Hvilken fisk! Ingen ringede, og hvem skulle ogsaa det? Vi er jo paa ferie i Mexico (udtales: Mechrico), baby!

Paa trods af startvanskeligheder og kroppe, som ikke kan vaenne sig til at sove en hel nat (faktisk vaagner vi gerne omkring kl. 4 for saa ikke at kunne sove meget mere... ak!), saa har vi allerede oplevet meget og foeler os ganske veltilpas i Mexico City.

Foerste dag (d. 3. februar) legede vi turister paa Joey-og-Chandler-besoeger-London-stil! Okay, vi stod godt nok ikke paa kortet, men vi var nok rimelig nemme at spotte i den ellers flot tanet befolkning med vores ben, som ikke har set andet end sne og regn i flere maaneder (altsaa, det kan kun gaa fremad mod den brune farve!).

Steder som Palacio National (museum om Mexicos historie, praesidenter og deres palae), Templo Mayor (tempel, som er blevet udbygget for hver magtovertagelse for at vise storhed), samt udforskning af Mexico Citys gader og straeder i Turibus (turistbus, som koerer igennem byen med info i hoeretelefoner om sevaerdigheder).

I dag (4. februar) gik vi hele vejen med turistattraktionen og tog med en guidet tur til Teotihuacàn (1 time nord for City). Her saa vi verdens 3. stoerste pyramide og sandelig om vi ikke ogsaa kravlede op til tops (next stop: Mount Everst). Guiden tog saerligt hensyn til os, da vi nok var de eneste, som ikke forstod et kvaek af det spanske. Saa efter adskillige pyramider, flotte udsigter og diverse smaa bunker sten, spiste vi langt om laenge en rigtig mexicansk buffet! Mums (siger Karen, som bestemt heller ikke kan vaenne sig til at spise paa underlige tidspunkter paa dagen). En mand i udfordrende kostume spille tromme og en kvinde med en fjerpragt, som vil goere selv den stolteste paafugl jaloux, dansede for os. Saa fik vi ogsaa set det med. Rigtig spaendende dag, som gjorde os ganske traette i benene og roede i kinderne (ja, fordi solen skinnede! - stik den, blege danskere!).

Loerdag eftermiddag rejser vi sydpaa til Puebla (eftersigende hyggelig by med katedraler og kirker), for at fortsaette til Oaxaca med strande, markeder og flotte udsigter.

Adios, amigos!