Efter at have været i Israel nogle måneder får jeg næsten lyst til at sige "Landet med de mange hellig-/mærkedage" i stedet for Israel. For sandheden er, at hovederne bag staten Israels oprettelse faktisk har tænkt: "Nu skal vi ha' en stat, og der skal bare være mange hellig-/mærkedage, som vi skal fejre." Okay, det er måske ikke helt gået sådan til, men der er virkelig mange hellig-/mærkedage, hvor Jerusalem og næsten resten af "Landet med de mange hellig-/mærkedage" fejrer noget.
De to næste dage (tirsdag og onsdag) er der den såkaldte Shavur Ot. Hvad det er, har jeg indtil videre ingen anelse om. Jeg så det derfor som en oplagt mulighed at finde ud af det, da vores institution i går havde besøg af unge fra et gymnasium i Jerusalem. Jeg spurgte og svaret kom efter lidt hebræisk og grinen - de ved det faktisk ikke så godt, at de kan forklare mig det på engelsk. Godt så!
Da vi så spiste dessert, fik vi noget lignende ostekage, hvortil jeg spurgte mine beboere: "Er det her ostekage eller hvad?". Og ganske rigtigt, det var det. Fint fint, tænker jeg, det er vel bare lige nu, vi skal spise det. Men nej, en anden beboer kommer så med kommentaren: "Vi spiser rigtig meget ostekage her i Shavur Ot. Man må faktisk kun spise oste- og mælkeprodukter." Og så sad lille Sine med store øjne! Fordi...
... Jeg skal med to beboere hen til den ene beboers plejefamilie (er alle med?!), og til dem, der ikke er klar over det, så er ost i forskellige afskygninger ikke lige min favorit, og kød skal der da også gerne til et måltid, så hvordan de næste to dage bliver, ved jeg endnu ikke.
Så spændende bliver det - ingen tvivl om det! Mit mål er i hvert fald at finde ud af, hvad denne højtid nu handler om.
Fortsættelse følger...
mandag den 17. maj 2010
Hernede behøver vi altså ingen soldans
Jeg ved ikke, om den gode Tanev prøver at snørre alle små danskere, som pt. befinder sig i det ganske danske land. I hvert fald læste jeg lige lidt danske nyheder og så så, at Tanev minsandten er begyndt at danse sig til bedre vejr til det danske folk. Til jer, der ikke har set det, så tjek følgende link ud (igen virker linket ikke rigtigt, så sæt det ind i et nyt vindue/browser, hvorefter en dansende Tanev popper op på din skærm):
http://nyhederne.tv2.dk/article/30560383/?ss
Godt nok holdt vinteren (så vidt jeg er orienteret - jeg smuttede jo midt under snekrisen) ved i Danmark i lang tid, men så troede jeg egentlig, at foråret og næsten sommeren også havde taget fat. Men næ nej, åbenbart ikke! For lige at illustrere forskellen på vejret i det ganske danske land og Jerusalems bakker og dale, har jeg nedenfor indsat to diagrammer:
I vil nok straks sige: "Jamen, Sine, der er da sol og alt muligt lækkert i Danmark!". Så vil Sine svare: "Ja, det er der, men der er altså en (stor) forskel på regnvejr og tørvejr, 21 grader og 27 grader om dagen, og under og over 5 grader om natten. Rent faktisk så kører vores air condition på fuld drøn om natten, fordi det er så varmt!".
Hvad var pointen egentlig med det her blogindlæg? Nå ja, at håne bare en lille smule og så sige, at jeg altså har været ret så heldig med at rejse udenlands lige præcis det år, hvor vejret rent ud sagt skoder hjemme i Danmark.
Nyd solen I har nu, og så kommer jeg hjem i slutningen af august, hvor alle er hvide på grund af den manglende sol, og jeg er chokoladefarvet (og nej, det er ikke hvid chokolade-farvet!). Hernede behøver vi nemlig ikke nogen soldans for at få solskin og varme - det kommer helt af sig selv :)
http://nyhederne.tv2.dk/article/30560383/?ss
Godt nok holdt vinteren (så vidt jeg er orienteret - jeg smuttede jo midt under snekrisen) ved i Danmark i lang tid, men så troede jeg egentlig, at foråret og næsten sommeren også havde taget fat. Men næ nej, åbenbart ikke! For lige at illustrere forskellen på vejret i det ganske danske land og Jerusalems bakker og dale, har jeg nedenfor indsat to diagrammer:
I vil nok straks sige: "Jamen, Sine, der er da sol og alt muligt lækkert i Danmark!". Så vil Sine svare: "Ja, det er der, men der er altså en (stor) forskel på regnvejr og tørvejr, 21 grader og 27 grader om dagen, og under og over 5 grader om natten. Rent faktisk så kører vores air condition på fuld drøn om natten, fordi det er så varmt!".
Hvad var pointen egentlig med det her blogindlæg? Nå ja, at håne bare en lille smule og så sige, at jeg altså har været ret så heldig med at rejse udenlands lige præcis det år, hvor vejret rent ud sagt skoder hjemme i Danmark.
Nyd solen I har nu, og så kommer jeg hjem i slutningen af august, hvor alle er hvide på grund af den manglende sol, og jeg er chokoladefarvet (og nej, det er ikke hvid chokolade-farvet!). Hernede behøver vi nemlig ikke nogen soldans for at få solskin og varme - det kommer helt af sig selv :)
søndag den 16. maj 2010
På rundtur de steder hvor Jesus også hang ud...
4 biler, 14 mennesker og 2 kg havregryn. Så er basis lagt for en super tur til Galilæa.
På den solbeskinnet tirsdag i maj kørte vi alle afsted til Galilæa, hvor vi skulle på tur med Lise. Programmet var lagt, maden var købt, og Google-maps printet ud. For når 4 biler skal finde frem til det rigtige sted, så kan det godt være en smule svært.
Men men, hvad er der så at se i Galilæa? Svaret det: alverdens seværdigheder, hvor det menes, at Jesus hang ud med blandt andet disciplene, familie og alverdens folk.
Vi besøgte Yardanit Baptist site ved Jordenfloden, hvor Johannes Døberen skulle have døbt Jesus (det siges dog, at det rigtige sted er ved Jericho, men det er et militærområde nu, og så skal der jo være et andet sted). Sjovt ved dette sted var, at folk kom i lange hvide stofkjortler og gik så ned i floden for at blive døbt – hele kroppen under og sig hej til alle fiskene – tillykke!
Vi så Tabgha (stedet, hvor bespisningen af de 5000 skulle være sket), Peter's Primacy og Kapernaum (bevaret gammel by, hvor det siges, at Jesus har befundet sig).
En morgen aflagde vi Saligprisningernes Bjerg er besøg, som er et oplagt sted til, hvor Jesus kunne have holdt Bjergprædiken. Efter en sejltur på Geneserat Sø med dansk flag, dansk nationalsang i højtalerne og vind i håret, så vi Jesusbåden, som er 12 forskellige slags træ banket sammen til en båd og måske fra Jesu tid.
De kære Google-maps kom på prøve i Nazareth, hvor vi skulle finde frem til Bebudelseskirken og Nazareth Village. I første omgang fandt 2 ud af 4 biler frem, men mindsandten om vi ikke alle endte samme sted til trods for en by med ingen vigepligt og blinklygter – altså medmindre det er allermest nødvendigt!
Turen gik videre til Tel Hazor. Det er nogle gamle ruiner med den største vandcisterne, jeg længe har set. Tænk at der på et tidspunkt har været så meget vand på sådan et sted, hvor det nu ofte tørker.
Sidste stop på vorea Galilæa-tur var Yehudia Nature Reserve. Her tog vi os en virkelig smuk vandretur, hvor vi gik forbi flotte vandfald, smukke lyserøde blomster, alle mulige slags træer og svømmede gennem forholdsvis koldt vand for at kunne komme videre på turen.
Efter en velfortjent is i varmen kunne vi fortsætte i bilerne hjem mod Jerualem, Tel Aviv og Ein Gedi, hvor jeg fortsatte min ferie med mine forældre.
På den solbeskinnet tirsdag i maj kørte vi alle afsted til Galilæa, hvor vi skulle på tur med Lise. Programmet var lagt, maden var købt, og Google-maps printet ud. For når 4 biler skal finde frem til det rigtige sted, så kan det godt være en smule svært.
Men men, hvad er der så at se i Galilæa? Svaret det: alverdens seværdigheder, hvor det menes, at Jesus hang ud med blandt andet disciplene, familie og alverdens folk.
Vi besøgte Yardanit Baptist site ved Jordenfloden, hvor Johannes Døberen skulle have døbt Jesus (det siges dog, at det rigtige sted er ved Jericho, men det er et militærområde nu, og så skal der jo være et andet sted). Sjovt ved dette sted var, at folk kom i lange hvide stofkjortler og gik så ned i floden for at blive døbt – hele kroppen under og sig hej til alle fiskene – tillykke!
Vi så Tabgha (stedet, hvor bespisningen af de 5000 skulle være sket), Peter's Primacy og Kapernaum (bevaret gammel by, hvor det siges, at Jesus har befundet sig).
En morgen aflagde vi Saligprisningernes Bjerg er besøg, som er et oplagt sted til, hvor Jesus kunne have holdt Bjergprædiken. Efter en sejltur på Geneserat Sø med dansk flag, dansk nationalsang i højtalerne og vind i håret, så vi Jesusbåden, som er 12 forskellige slags træ banket sammen til en båd og måske fra Jesu tid.
De kære Google-maps kom på prøve i Nazareth, hvor vi skulle finde frem til Bebudelseskirken og Nazareth Village. I første omgang fandt 2 ud af 4 biler frem, men mindsandten om vi ikke alle endte samme sted til trods for en by med ingen vigepligt og blinklygter – altså medmindre det er allermest nødvendigt!
Turen gik videre til Tel Hazor. Det er nogle gamle ruiner med den største vandcisterne, jeg længe har set. Tænk at der på et tidspunkt har været så meget vand på sådan et sted, hvor det nu ofte tørker.
Sidste stop på vorea Galilæa-tur var Yehudia Nature Reserve. Her tog vi os en virkelig smuk vandretur, hvor vi gik forbi flotte vandfald, smukke lyserøde blomster, alle mulige slags træer og svømmede gennem forholdsvis koldt vand for at kunne komme videre på turen.
Efter en velfortjent is i varmen kunne vi fortsætte i bilerne hjem mod Jerualem, Tel Aviv og Ein Gedi, hvor jeg fortsatte min ferie med mine forældre.
torsdag den 29. april 2010
Jerusalem, part 3
Jeg er halvvejs i mit volontoerophold, men det foeles som om, jeg har vaeret her i meget laengere tid.
Denne maaneds billeder byder blandt andet paa paaskesoendag, Sinai-/Jordan-tur og Det Doede Hav.
Kopier linket og saet det ind i en ny browser - saa er du godt underholdt! Enjoy!
http://www.facebook.com/album.php?aid=167949&id=619027231&l=0b999ef584
Denne maaneds billeder byder blandt andet paa paaskesoendag, Sinai-/Jordan-tur og Det Doede Hav.
Kopier linket og saet det ind i en ny browser - saa er du godt underholdt! Enjoy!
http://www.facebook.com/album.php?aid=167949&id=619027231&l=0b999ef584
Maanedens bedste bommerter
Jeg kan endnu en gang byde velkommen til maanedens tre bedste bommerter:
Paa en ganske fin og ydmyg tredjeplads har vi min rumbo Astrid. Selv om Astrid har vaeret spejder i mange aar til trods for at hun slet ikke kunne li' det (historien er hoert mange gange), saa har hun bare ikke altid lige spejderudstyret i orden. Det skulle man da ellers tro, men dog ikke... I hvert fald saa er Astrid blevet lidt vild med de smarte pandelommelygter. Til de uvidende kan jeg fortaelle, at det er en lygte, som sidder paa en elastik, som saa kan saettes paa hovedet og wupti - en fantastisk maade at se noget, naar man er uden for i det moerke moerke. Paa Sinai-/Jordanturen kom Astrid saa i den situation, at hun gerne ville have sin lille lommelygte med sig. Hun fik ordnet de ting, hun skulle, og da hun saa kom ned i soveposen, skulle lommelygten gerne vaere i naerheden, hvis hun skulle faa brug for den. I en sovepose kan den nemt blive vaek, saa hvordan loeser Astrid saadan et problem? Hun saetter den da bare fast i sin bh! Smart smart, taenker hun, men... Naeste morgen kan Astrid ikke rigtig forstaa, hvorfor hendes ellers hvide bh er blevet lyseroed. Traet faar hun pakket sine ting, mens hun taenker paa livet loes. Pludselig udbryder hun: "Det er da, fordi jeg har skrevet med roed sprittusch paa min lommelygte, og den satte jeg jo saa fast i min bh!" Det har altsaa smittet af, og nej... Det kan ikke gaa af i vask trods meget pletfjerner. Yndigt trick med at placere lommelygten et sted, hvor du kan finde den igen, kaere spejder Astrid, men naeste gang skal du nok ikke skrive paa en sort lommelygte med roed tusch... Bare et godt raad fra en gammel spejder til en anden gammel spejder.
Paa andenpladsen har vi en meget traet Anne Maria. Anne Maria er volontoer for Ordet & Israel. Jeg besoegte hende og Emmeli (ogsaa volontoer for Ordet & Israel), og vi snakker til langt ud paa natten. Vi kommer blandt andet ind paa emnet boern og snakker om, at nogle jo ender med at faa en efternoeler. Vi snakker om aldersforskelle i soeskendeflokke, og jeg siger: "Saa hun er bare en efternoeler med stort...", hvorefter Anne Maria taenker sig om i fem sekunder og siger: "F!". Hmm, nej Anne Maria! Efternoeler starter ikke med F, men derimod E. Hendes kommentar til det bagefter var: "Og det vaerste er da, at jeg faktisk sad og taenkte over, hvad det startede med, men det kunne jeg aabenbart ikke finde ud af. Men nu er det altsaa ogsaa ved at vaere sent." Jep, klokken var tre om natten, men alligevel skulle alfabetet gerne sidde saadan nogenlunde. Men bare rolig, ven, jeg tror paa dig! Du skal nok laere det :)
Som volontoer laerer man lidt hebraeisk hist og her, og saa er det jo ogsaa oplagt at bruge det, naar man nu kan en smule. Problemet er bare, at det godt kan gaa lidt galt til tider, og derfor har vi Simon paa en foersteplads i denne maaned. Simon havde laert, at sakitsevel betyder affaldspose. Han spurgte derfor efter en sevel - i den tro, at "sevel" betyder pose - til sine varer, en gang han var ude at koebe ind. Dog kiggede manden bag disken en smule underligt paa Simon og forstod ikke rigtigt noget. Simon maatte til sidst gaa ud af butikken uden en pose og baere det hele hjem i favnen. Det viser sig dog, at Simon har oversat det hebraeiske ord en smule forkert... Han troede nemlig, at sakit betyder affald, og at sevel betyder pose. Paa hebraeisk er mange ord og ordstillinger bare vendt om, saa i virkeligheden betyder sakit pose og sevel affald. Altsaa har Simon i butikken spurgt efter noget affald til sine varer - intet under at manden bag disken var lidt uforstaaende :) Dog thumps up fordi du proevede, Simon! Bedre held naeste gang med at faa en pose.
Paa en ganske fin og ydmyg tredjeplads har vi min rumbo Astrid. Selv om Astrid har vaeret spejder i mange aar til trods for at hun slet ikke kunne li' det (historien er hoert mange gange), saa har hun bare ikke altid lige spejderudstyret i orden. Det skulle man da ellers tro, men dog ikke... I hvert fald saa er Astrid blevet lidt vild med de smarte pandelommelygter. Til de uvidende kan jeg fortaelle, at det er en lygte, som sidder paa en elastik, som saa kan saettes paa hovedet og wupti - en fantastisk maade at se noget, naar man er uden for i det moerke moerke. Paa Sinai-/Jordanturen kom Astrid saa i den situation, at hun gerne ville have sin lille lommelygte med sig. Hun fik ordnet de ting, hun skulle, og da hun saa kom ned i soveposen, skulle lommelygten gerne vaere i naerheden, hvis hun skulle faa brug for den. I en sovepose kan den nemt blive vaek, saa hvordan loeser Astrid saadan et problem? Hun saetter den da bare fast i sin bh! Smart smart, taenker hun, men... Naeste morgen kan Astrid ikke rigtig forstaa, hvorfor hendes ellers hvide bh er blevet lyseroed. Traet faar hun pakket sine ting, mens hun taenker paa livet loes. Pludselig udbryder hun: "Det er da, fordi jeg har skrevet med roed sprittusch paa min lommelygte, og den satte jeg jo saa fast i min bh!" Det har altsaa smittet af, og nej... Det kan ikke gaa af i vask trods meget pletfjerner. Yndigt trick med at placere lommelygten et sted, hvor du kan finde den igen, kaere spejder Astrid, men naeste gang skal du nok ikke skrive paa en sort lommelygte med roed tusch... Bare et godt raad fra en gammel spejder til en anden gammel spejder.
Paa andenpladsen har vi en meget traet Anne Maria. Anne Maria er volontoer for Ordet & Israel. Jeg besoegte hende og Emmeli (ogsaa volontoer for Ordet & Israel), og vi snakker til langt ud paa natten. Vi kommer blandt andet ind paa emnet boern og snakker om, at nogle jo ender med at faa en efternoeler. Vi snakker om aldersforskelle i soeskendeflokke, og jeg siger: "Saa hun er bare en efternoeler med stort...", hvorefter Anne Maria taenker sig om i fem sekunder og siger: "F!". Hmm, nej Anne Maria! Efternoeler starter ikke med F, men derimod E. Hendes kommentar til det bagefter var: "Og det vaerste er da, at jeg faktisk sad og taenkte over, hvad det startede med, men det kunne jeg aabenbart ikke finde ud af. Men nu er det altsaa ogsaa ved at vaere sent." Jep, klokken var tre om natten, men alligevel skulle alfabetet gerne sidde saadan nogenlunde. Men bare rolig, ven, jeg tror paa dig! Du skal nok laere det :)
Som volontoer laerer man lidt hebraeisk hist og her, og saa er det jo ogsaa oplagt at bruge det, naar man nu kan en smule. Problemet er bare, at det godt kan gaa lidt galt til tider, og derfor har vi Simon paa en foersteplads i denne maaned. Simon havde laert, at sakitsevel betyder affaldspose. Han spurgte derfor efter en sevel - i den tro, at "sevel" betyder pose - til sine varer, en gang han var ude at koebe ind. Dog kiggede manden bag disken en smule underligt paa Simon og forstod ikke rigtigt noget. Simon maatte til sidst gaa ud af butikken uden en pose og baere det hele hjem i favnen. Det viser sig dog, at Simon har oversat det hebraeiske ord en smule forkert... Han troede nemlig, at sakit betyder affald, og at sevel betyder pose. Paa hebraeisk er mange ord og ordstillinger bare vendt om, saa i virkeligheden betyder sakit pose og sevel affald. Altsaa har Simon i butikken spurgt efter noget affald til sine varer - intet under at manden bag disken var lidt uforstaaende :) Dog thumps up fordi du proevede, Simon! Bedre held naeste gang med at faa en pose.
tirsdag den 20. april 2010
Påskefejring i Jesu fodspor
Jeg har fejret påske 19 gange i mit liv. Hver eneste gang har været med mors påskeklip, fars lammekølle, gudstjenester og familiens hygge. Min 20. påskefejring blev dog helt anderledes...
Palmesøndagsvandring med bongotrommer og danske flag
Palmesøndag er dagen, hvor Jesus kom ridende på et æsel ned ad Oliebjerget. Han blev hyldet som en konge, og alle folk stod med palmegrene.
Søndag deltog vi i en Palmesøndagsvandring ned ad Oliebjerget. Titusindvis af mennesker fra hele verden gik i festligt optog ned ad Oliebjerget, hvor hver gruppe af kristne sang lovsange på deres eget sprog, dansede og spillede. Der var en gruppe lige bag ved os danskere, som spillede bongotrommer hele vejen ned ad Oliebjerget – en smule svært at hamle op med, når man går 30 danskere uden nogle instrumenter. Vandringen tog cirka en time og endte i en have tilhørende en ortodoks kirke, hvor vi så ventede yderligere en time på at patriarken skulle komme. Patriarken for ortodokse kristne i Jerusalem svarer til paven i Rom. I ventetiden hørte vi på arabisk lovsang blæst ud af kæmpe højtalere, asiatere dansede rundt sammen med præster og nonner og flere og flere folk stimlede sammen for at se patriarken, som gik bagerst i optoget.
Til sidst dukkede han op sammen med andre præster. Som jeg havde sagt til mig selv, så ville jeg nok ikke forstå noget af det, han sagde og ganske rigtigt – alt foregik på armensk og fransk (tror jeg da). I hvert fald forstod jeg ikke noget, men alligevel fik jeg oplevet hele vandringen.
Lad pesachen begynde
Oven i dette års påske fejredes jødernes pesach. De mindes tiden, hvor jøderne blev udfriet fra Egypten. Mandag aften havde Ordet & Israel og Israelsmissionen arrangeret et traditionelt påskemåltid med efterfølgende lovsang og lagkage. Ordet & Israel stod for påskemåltidet, hvor vi havde oplæsninger af det gamle testamente. Da vi også tror på, at Jesus er Guds Søn, og at Han er opstået igen, så havde vi den ekstra dimension med. Desuden har alle jødiske hjem en ekstra stol ved bordet under påskemåltidet, fordi de tror, at Elias (manden, som skal komme før Jesus) skal komme under et påskemåltid. Denne stol havde vi ikke fremme til vores påskemåltid, fordi vi tror, at Johannes Døberen var den mand.
Nogle steder på bordet var der seks skåle med forskellige ting. Bl.a. et røget æg, selleri og persille. Alle tingene symboliserer noget bestemt og skal spises på en bestemt måde og på et bestemt tidspunkt. Vi havde ikke alle læsningerne med, som andre jøder ellers ville have, da det ville tage rigtig, rigtig lang tid.
Efter det traditionelle påskemåltid og et lækkert måltid med ris, salat og kylling (fars lammekølle og flødekartofler må vente til næste år – desværre!) havde vi lovsang i den danske kirke, hvor jeg var med i bandet. Sukkersultne gik vi bagefter glade til fadet, da Astrid, Simon og Matilde serverede lækre lagkager.
Skærtorsdag på international vis
Lige en kort introduktion til Skærtorsdag. Denne dag indstiftede Jesus nadveren sammen disciplene og blev senere forrådt af Judas.
I Redeemer Church i den gamle bydel blev der holdt en international gudstjeneste med præster, som kunne alverdens sprog – dansk, svensk, norsk, engelsk, tysk og arabisk. Da vi sang, så sang man på sit eget sprog – rimelig forvirrende til tider! Efter gudstjenesten gik vi i sangprocession op på Oliebjerget, hvor vi læste nogle tekster (igen på alle sprog) og tændte så alle et lys. Det var virkelig specielt at tænke på, at Jesus og hans disciple befandt sig i Jerusalem for 2000 år siden og nok tæt på, hvor vi var.
Mylder i allerhøjste grad
Det er vist ordene, som beskriver Via Dolorosa i den gamle bydel Langfredag om formiddagen. Pastor Jakob havde forberedt en tur på Via Dolorosa, som er turen Jesus gik, inden han endte ved Golgata. Planen var at stoppe ved alle otte stationer, hvor nogle bibeltekster blev læst op, og en sang blev sunget.
Vi var dog ikke den eneste gruppe, som ville gå turen på Via Dolorosa... tværtimod! I al mylderet dukkede der lige pludselig en bil op, som ville modsat retning end folkemængden. Oveni det kom en gruppe ortodokse munke gående med et metalkors i virkelig størrelse og møvrede sig frem. Det var underligt at opleve Via Dolorosa-vandringen på den måde, fordi det på en eller anden måde virkede som om, at det bare gjaldt om at komme frem så hurtigt så muligt, men at alle også var påvirkede af, at det var Langfredag, og alle havde en begrundelse for at være der og gå turen.
Han er opstanden, halleluja!
Klokken 4.40 var det op – og ja, det er 4.40 om morgenen! En halv time efter gik vi fra Eva, som bor i den gamle bydel, til Oliebjerget, hvor alle danskere mødtes til solopgang og andagt ved Lises far. Selvom vi var trætte, så var det en skøn måde at starte påskemorgen på.
Jerusalem var fuld af folk påskesøndag. Peder, Jonathan og jeg tog rygsækkene på ryggen (fordi vi bagefter skulle videre til Sinai og Jordan) og gik hen til Gravhaven, hvor vi skulle mødes lidt tidligere end de andre. Vi var nemlig en del af bandet, som skulle stå for musikken til den skandinaviske gudstjeneste påskesøndag. Køen for at komme ind var allerede lang, da vi kom, men som band er der visse fordele. Vi blev hurtigt lukket ind, og sommerfuglene meldte sin ankomst i min mave. At det var påskesøndag, var der jo ikke rigtig noget nyt i. Det havde jeg jo prøvet så mange gange før. Men at synge for i et band til en gudstjeneste for ca. 450 skandinavistiske turister i Gravhaven, havde jeg alligevel ikke prøvet før.
Under gudstjenesten i høj solskin, med tekstlæsninger på dansk, svensk og norsk og midt under en salme gik det op for mig: Jeg stod i Gravhaven – stedet, hvor Jesus muligvis blev begravet og opstod igen for knap 2000 år siden – og lovsang Jesus Kristus med ordene:
Lyset fylder haven,
se, en engel kom,
åbned klippegraven,
Jesu grav er tom!
Dig være ære,
Herre over dødens magt!
Evigt skal døden være
Kristus underlagt.
Aldrig har jeg prøvet noget lignende! Opstandelsen blev så virkelig for mig, og jeg kunne ikke lade være med at smile.
Min 20. påskefejring blev sandelig helt anderledes end 19 forrige, men til det kan jeg kun sige: Jeg håber, at flere påskefejringer bliver som denne.
Et forsinket glædelig påske til jer alle!
Palmesøndagsvandring med bongotrommer og danske flag
Palmesøndag er dagen, hvor Jesus kom ridende på et æsel ned ad Oliebjerget. Han blev hyldet som en konge, og alle folk stod med palmegrene.
Søndag deltog vi i en Palmesøndagsvandring ned ad Oliebjerget. Titusindvis af mennesker fra hele verden gik i festligt optog ned ad Oliebjerget, hvor hver gruppe af kristne sang lovsange på deres eget sprog, dansede og spillede. Der var en gruppe lige bag ved os danskere, som spillede bongotrommer hele vejen ned ad Oliebjerget – en smule svært at hamle op med, når man går 30 danskere uden nogle instrumenter. Vandringen tog cirka en time og endte i en have tilhørende en ortodoks kirke, hvor vi så ventede yderligere en time på at patriarken skulle komme. Patriarken for ortodokse kristne i Jerusalem svarer til paven i Rom. I ventetiden hørte vi på arabisk lovsang blæst ud af kæmpe højtalere, asiatere dansede rundt sammen med præster og nonner og flere og flere folk stimlede sammen for at se patriarken, som gik bagerst i optoget.
Til sidst dukkede han op sammen med andre præster. Som jeg havde sagt til mig selv, så ville jeg nok ikke forstå noget af det, han sagde og ganske rigtigt – alt foregik på armensk og fransk (tror jeg da). I hvert fald forstod jeg ikke noget, men alligevel fik jeg oplevet hele vandringen.
Lad pesachen begynde
Oven i dette års påske fejredes jødernes pesach. De mindes tiden, hvor jøderne blev udfriet fra Egypten. Mandag aften havde Ordet & Israel og Israelsmissionen arrangeret et traditionelt påskemåltid med efterfølgende lovsang og lagkage. Ordet & Israel stod for påskemåltidet, hvor vi havde oplæsninger af det gamle testamente. Da vi også tror på, at Jesus er Guds Søn, og at Han er opstået igen, så havde vi den ekstra dimension med. Desuden har alle jødiske hjem en ekstra stol ved bordet under påskemåltidet, fordi de tror, at Elias (manden, som skal komme før Jesus) skal komme under et påskemåltid. Denne stol havde vi ikke fremme til vores påskemåltid, fordi vi tror, at Johannes Døberen var den mand.
Nogle steder på bordet var der seks skåle med forskellige ting. Bl.a. et røget æg, selleri og persille. Alle tingene symboliserer noget bestemt og skal spises på en bestemt måde og på et bestemt tidspunkt. Vi havde ikke alle læsningerne med, som andre jøder ellers ville have, da det ville tage rigtig, rigtig lang tid.
Efter det traditionelle påskemåltid og et lækkert måltid med ris, salat og kylling (fars lammekølle og flødekartofler må vente til næste år – desværre!) havde vi lovsang i den danske kirke, hvor jeg var med i bandet. Sukkersultne gik vi bagefter glade til fadet, da Astrid, Simon og Matilde serverede lækre lagkager.
Skærtorsdag på international vis
Lige en kort introduktion til Skærtorsdag. Denne dag indstiftede Jesus nadveren sammen disciplene og blev senere forrådt af Judas.
I Redeemer Church i den gamle bydel blev der holdt en international gudstjeneste med præster, som kunne alverdens sprog – dansk, svensk, norsk, engelsk, tysk og arabisk. Da vi sang, så sang man på sit eget sprog – rimelig forvirrende til tider! Efter gudstjenesten gik vi i sangprocession op på Oliebjerget, hvor vi læste nogle tekster (igen på alle sprog) og tændte så alle et lys. Det var virkelig specielt at tænke på, at Jesus og hans disciple befandt sig i Jerusalem for 2000 år siden og nok tæt på, hvor vi var.
Mylder i allerhøjste grad
Det er vist ordene, som beskriver Via Dolorosa i den gamle bydel Langfredag om formiddagen. Pastor Jakob havde forberedt en tur på Via Dolorosa, som er turen Jesus gik, inden han endte ved Golgata. Planen var at stoppe ved alle otte stationer, hvor nogle bibeltekster blev læst op, og en sang blev sunget.
Vi var dog ikke den eneste gruppe, som ville gå turen på Via Dolorosa... tværtimod! I al mylderet dukkede der lige pludselig en bil op, som ville modsat retning end folkemængden. Oveni det kom en gruppe ortodokse munke gående med et metalkors i virkelig størrelse og møvrede sig frem. Det var underligt at opleve Via Dolorosa-vandringen på den måde, fordi det på en eller anden måde virkede som om, at det bare gjaldt om at komme frem så hurtigt så muligt, men at alle også var påvirkede af, at det var Langfredag, og alle havde en begrundelse for at være der og gå turen.
Han er opstanden, halleluja!
Klokken 4.40 var det op – og ja, det er 4.40 om morgenen! En halv time efter gik vi fra Eva, som bor i den gamle bydel, til Oliebjerget, hvor alle danskere mødtes til solopgang og andagt ved Lises far. Selvom vi var trætte, så var det en skøn måde at starte påskemorgen på.
Jerusalem var fuld af folk påskesøndag. Peder, Jonathan og jeg tog rygsækkene på ryggen (fordi vi bagefter skulle videre til Sinai og Jordan) og gik hen til Gravhaven, hvor vi skulle mødes lidt tidligere end de andre. Vi var nemlig en del af bandet, som skulle stå for musikken til den skandinaviske gudstjeneste påskesøndag. Køen for at komme ind var allerede lang, da vi kom, men som band er der visse fordele. Vi blev hurtigt lukket ind, og sommerfuglene meldte sin ankomst i min mave. At det var påskesøndag, var der jo ikke rigtig noget nyt i. Det havde jeg jo prøvet så mange gange før. Men at synge for i et band til en gudstjeneste for ca. 450 skandinavistiske turister i Gravhaven, havde jeg alligevel ikke prøvet før.
Under gudstjenesten i høj solskin, med tekstlæsninger på dansk, svensk og norsk og midt under en salme gik det op for mig: Jeg stod i Gravhaven – stedet, hvor Jesus muligvis blev begravet og opstod igen for knap 2000 år siden – og lovsang Jesus Kristus med ordene:
Lyset fylder haven,
se, en engel kom,
åbned klippegraven,
Jesu grav er tom!
Dig være ære,
Herre over dødens magt!
Evigt skal døden være
Kristus underlagt.
Aldrig har jeg prøvet noget lignende! Opstandelsen blev så virkelig for mig, og jeg kunne ikke lade være med at smile.
Min 20. påskefejring blev sandelig helt anderledes end 19 forrige, men til det kan jeg kun sige: Jeg håber, at flere påskefejringer bliver som denne.
Et forsinket glædelig påske til jer alle!
onsdag den 14. april 2010
Kamelridning, jeeptur i oerken og opvartning af beduiner - check!
Allerfoerst vil jeg gerne komme med en undskyldning. Undskyld til mine foraeldre og soeskende, som paa (sikkert mange) ferier har hoert paa mit brokkeri og min klage over lange gaature, smaa bjergbestigninger og koereture. Jeg har nu fundet ud af, at hvad I har udsat mig for, er ingenting i forhold til, hvad man kan udsaettes for i Sinai og Jordan!
Naar det saa er sagt, saa vil jeg gerne begynde paa mit blogindlaeg om en fuldstaendig og helt outstanding tur til Sinai og Jordan. Soendag eftermiddag tog 40 andre danskere og lille Sine til Eilat, hvor vi dagen efter tog over graensen til Sinai. Med paa turen var elever fra Discipelskolen i Tiberias, nogle rejsende i Israel, Yad ve Lev-volontoerer (de ogsaa kaldre "joffier") samt IU-volontoerer i Jerusalem og Tel Aviv.
Solopgang fra det hoeje - med russere lige ved siden af
Mandag begyndte bestigningen af Sinaibjerget, og det var en flot tur op ad bjerget. Mushva var vores guide, og vi naaede op paa toppen i god behold. Solnedgangen var saa smuk, saa smuk. Aftenen blev brugt i en lille shop, hvor vi koebte kogt vand til vores kop-nudler, hvorefter Ida fra Joffihuset underviste os i Moseboegerne med efterfoelgende lovsang.
Beduiner fulgte os helt op paa toppen af bjerget (3 minutter fra den lille shop), hvor vi lagde os godt tilrette i varme soveposer. Kl. 4 om natten begyndte de grumme turister med frygtelige morgenstemmer og lommelygter at komme. Det er nemlig saadan, at mange turister (saerlig mange russere) gaar op paa Sinatbjerget om natten for at se solopgangen og saa gaa ned igen. Det er bare ikke saerlig sjovt, naar de gaar forbi og ganske hoejt siger: "Oh, they are sleeping in sleeping bags... But why?". Tjo, jeg har vaeret her siden i gaar aftes, og vil du vaere saa elskvaerdig at fjerne den lommelygte fra mit aasyn?
Turistantallet blev dog stoerre og stoerre, morgensangen vaerre og vaerre, men der var en bonus - og det var en stor en af slagsen... Jeg kunne nemlig kravle ud af min sovepose og hoppe op paa en sten med et taeppe over mig og se Guds fantastiske solopgang i det hoeje. Jeg siger dig: Det var b-e-a-utiful (Tak til Jim Carrey for det skoenne udtryk!).
Ellers gik tiden i Sinai med at koere fra det ene sted til det andet i smaa bumle-agtige beduinbusser, ride paa kameler i oerkenen, blive vartet op af beduiner, som lavede laekker mad, fortalte om deres kultur, og som fragtede vores rejserygsaekke frem til naeste destination. Det var ganske enkelt luksus at vaere i Sinai, hvor vandreture i sand og paa sten, kamelridning, badetur i havet og godt faellesskab bare blev til flotte billeder paa mit kamera og herlige minder i min hukommelse.
Tre lande paa én enkelt dag
Torsdag begav vi os fra Sinai, ind i Israel og videre til Jordan, hvor vores guide Wael moedte os. Han var en rigtig wannabe italiano-fyr med brülcreme i haaret for alle pengene! I starten kunne jeg ikke rigtig se det praktiske/smarte i det haar, men efter 10 minutter i en jeep i Jordans oerken kunne jeg se meningen med det... Hans haar sad jo paa noejagtig samme maade trods vind, blaest og sand! Vi koerte rundt i jeeps med smaa stop, hvor Wael fortalte noget om Jordans historie. Naar vi koerte rundt, raabte vi alle "jalla" til vores chauffoerer (som alle var i alderen 14 til ca. 60 aar), fordi de skulle koere hurtigere.
Svedige, traette og vindblaeste blev vi indlogeret paa hotel i Aqaba (og nej, det er ikke Aqrabah, hvor Jasmin og Aladdin skal giftes...). Det var tiltraengt med et bad efter 4 dage uden, men jeg kunne nu godt have brugt resten af turen ude ved de beduiner. Hyggelige var de :)
Nok om det, for fredag saa vi Petra. En hel by, som er hugget ind i klipper. Umiddelbart lyder det ikke som noget saerligt, men helt serioest - det er noget saerligt! Det er saa vildt, hvordan man for mange mange aar siden begyndte at hugge soejler og rum ind i klipper. En Indiana Jones film er blevet indspillet her, hvis det skulle faa nogle klokker til at ringe ved nogen af jer. Klippefarven er heller ikke som saa mange andre steder - her er de nemlig lyseroede, lilla, sorte og roede - flot!
Sidste dag var vi oppe paa Mt. Nebo, hvor Moses i sin tid fik et udsyn over det forjaettede land, som Gud ville give folket. Turen gik derefter til det landet, som flyder med maelk og honning, og jeg elsker det land!
Turen var helt uforglemmelig, eller som jeg ville sige paa tysk til aere for min tyske rumbo: Die Reise war übelst toll!
Anne Maria og jeg fandt dansk Haribo-slik i et supermarked i Jordan - så var vores hjemtur reddet!
Naar det saa er sagt, saa vil jeg gerne begynde paa mit blogindlaeg om en fuldstaendig og helt outstanding tur til Sinai og Jordan. Soendag eftermiddag tog 40 andre danskere og lille Sine til Eilat, hvor vi dagen efter tog over graensen til Sinai. Med paa turen var elever fra Discipelskolen i Tiberias, nogle rejsende i Israel, Yad ve Lev-volontoerer (de ogsaa kaldre "joffier") samt IU-volontoerer i Jerusalem og Tel Aviv.
Solopgang fra det hoeje - med russere lige ved siden af
Mandag begyndte bestigningen af Sinaibjerget, og det var en flot tur op ad bjerget. Mushva var vores guide, og vi naaede op paa toppen i god behold. Solnedgangen var saa smuk, saa smuk. Aftenen blev brugt i en lille shop, hvor vi koebte kogt vand til vores kop-nudler, hvorefter Ida fra Joffihuset underviste os i Moseboegerne med efterfoelgende lovsang.
Beduiner fulgte os helt op paa toppen af bjerget (3 minutter fra den lille shop), hvor vi lagde os godt tilrette i varme soveposer. Kl. 4 om natten begyndte de grumme turister med frygtelige morgenstemmer og lommelygter at komme. Det er nemlig saadan, at mange turister (saerlig mange russere) gaar op paa Sinatbjerget om natten for at se solopgangen og saa gaa ned igen. Det er bare ikke saerlig sjovt, naar de gaar forbi og ganske hoejt siger: "Oh, they are sleeping in sleeping bags... But why?". Tjo, jeg har vaeret her siden i gaar aftes, og vil du vaere saa elskvaerdig at fjerne den lommelygte fra mit aasyn?
Turistantallet blev dog stoerre og stoerre, morgensangen vaerre og vaerre, men der var en bonus - og det var en stor en af slagsen... Jeg kunne nemlig kravle ud af min sovepose og hoppe op paa en sten med et taeppe over mig og se Guds fantastiske solopgang i det hoeje. Jeg siger dig: Det var b-e-a-utiful (Tak til Jim Carrey for det skoenne udtryk!).
Ellers gik tiden i Sinai med at koere fra det ene sted til det andet i smaa bumle-agtige beduinbusser, ride paa kameler i oerkenen, blive vartet op af beduiner, som lavede laekker mad, fortalte om deres kultur, og som fragtede vores rejserygsaekke frem til naeste destination. Det var ganske enkelt luksus at vaere i Sinai, hvor vandreture i sand og paa sten, kamelridning, badetur i havet og godt faellesskab bare blev til flotte billeder paa mit kamera og herlige minder i min hukommelse.
Tre lande paa én enkelt dag
Torsdag begav vi os fra Sinai, ind i Israel og videre til Jordan, hvor vores guide Wael moedte os. Han var en rigtig wannabe italiano-fyr med brülcreme i haaret for alle pengene! I starten kunne jeg ikke rigtig se det praktiske/smarte i det haar, men efter 10 minutter i en jeep i Jordans oerken kunne jeg se meningen med det... Hans haar sad jo paa noejagtig samme maade trods vind, blaest og sand! Vi koerte rundt i jeeps med smaa stop, hvor Wael fortalte noget om Jordans historie. Naar vi koerte rundt, raabte vi alle "jalla" til vores chauffoerer (som alle var i alderen 14 til ca. 60 aar), fordi de skulle koere hurtigere.
Svedige, traette og vindblaeste blev vi indlogeret paa hotel i Aqaba (og nej, det er ikke Aqrabah, hvor Jasmin og Aladdin skal giftes...). Det var tiltraengt med et bad efter 4 dage uden, men jeg kunne nu godt have brugt resten af turen ude ved de beduiner. Hyggelige var de :)
Nok om det, for fredag saa vi Petra. En hel by, som er hugget ind i klipper. Umiddelbart lyder det ikke som noget saerligt, men helt serioest - det er noget saerligt! Det er saa vildt, hvordan man for mange mange aar siden begyndte at hugge soejler og rum ind i klipper. En Indiana Jones film er blevet indspillet her, hvis det skulle faa nogle klokker til at ringe ved nogen af jer. Klippefarven er heller ikke som saa mange andre steder - her er de nemlig lyseroede, lilla, sorte og roede - flot!
Sidste dag var vi oppe paa Mt. Nebo, hvor Moses i sin tid fik et udsyn over det forjaettede land, som Gud ville give folket. Turen gik derefter til det landet, som flyder med maelk og honning, og jeg elsker det land!
Turen var helt uforglemmelig, eller som jeg ville sige paa tysk til aere for min tyske rumbo: Die Reise war übelst toll!
Anne Maria og jeg fandt dansk Haribo-slik i et supermarked i Jordan - så var vores hjemtur reddet!
Abonner på:
Opslag (Atom)
