torsdag den 29. april 2010

Maanedens bedste bommerter

Jeg kan endnu en gang byde velkommen til maanedens tre bedste bommerter:

Paa en ganske fin og ydmyg tredjeplads har vi min rumbo Astrid. Selv om Astrid har vaeret spejder i mange aar til trods for at hun slet ikke kunne li' det (historien er hoert mange gange), saa har hun bare ikke altid lige spejderudstyret i orden. Det skulle man da ellers tro, men dog ikke... I hvert fald saa er Astrid blevet lidt vild med de smarte pandelommelygter. Til de uvidende kan jeg fortaelle, at det er en lygte, som sidder paa en elastik, som saa kan saettes paa hovedet og wupti - en fantastisk maade at se noget, naar man er uden for i det moerke moerke. Paa Sinai-/Jordanturen kom Astrid saa i den situation, at hun gerne ville have sin lille lommelygte med sig. Hun fik ordnet de ting, hun skulle, og da hun saa kom ned i soveposen, skulle lommelygten gerne vaere i naerheden, hvis hun skulle faa brug for den. I en sovepose kan den nemt blive vaek, saa hvordan loeser Astrid saadan et problem? Hun saetter den da bare fast i sin bh! Smart smart, taenker hun, men... Naeste morgen kan Astrid ikke rigtig forstaa, hvorfor hendes ellers hvide bh er blevet lyseroed. Traet faar hun pakket sine ting, mens hun taenker paa livet loes. Pludselig udbryder hun: "Det er da, fordi jeg har skrevet med roed sprittusch paa min lommelygte, og den satte jeg jo saa fast i min bh!" Det har altsaa smittet af, og nej... Det kan ikke gaa af i vask trods meget pletfjerner. Yndigt trick med at placere lommelygten et sted, hvor du kan finde den igen, kaere spejder Astrid, men naeste gang skal du nok ikke skrive paa en sort lommelygte med roed tusch... Bare et godt raad fra en gammel spejder til en anden gammel spejder.



Paa andenpladsen har vi en meget traet Anne Maria. Anne Maria er volontoer for Ordet & Israel. Jeg besoegte hende og Emmeli (ogsaa volontoer for Ordet & Israel), og vi snakker til langt ud paa natten. Vi kommer blandt andet ind paa emnet boern og snakker om, at nogle jo ender med at faa en efternoeler. Vi snakker om aldersforskelle i soeskendeflokke, og jeg siger: "Saa hun er bare en efternoeler med stort...", hvorefter Anne Maria taenker sig om i fem sekunder og siger: "F!". Hmm, nej Anne Maria! Efternoeler starter ikke med F, men derimod E. Hendes kommentar til det bagefter var: "Og det vaerste er da, at jeg faktisk sad og taenkte over, hvad det startede med, men det kunne jeg aabenbart ikke finde ud af. Men nu er det altsaa ogsaa ved at vaere sent." Jep, klokken var tre om natten, men alligevel skulle alfabetet gerne sidde saadan nogenlunde. Men bare rolig, ven, jeg tror paa dig! Du skal nok laere det :)



Som volontoer laerer man lidt hebraeisk hist og her, og saa er det jo ogsaa oplagt at bruge det, naar man nu kan en smule. Problemet er bare, at det godt kan gaa lidt galt til tider, og derfor har vi Simon paa en foersteplads i denne maaned. Simon havde laert, at sakitsevel betyder affaldspose. Han spurgte derfor efter en sevel - i den tro, at "sevel" betyder pose - til sine varer, en gang han var ude at koebe ind. Dog kiggede manden bag disken en smule underligt paa Simon og forstod ikke rigtigt noget. Simon maatte til sidst gaa ud af butikken uden en pose og baere det hele hjem i favnen. Det viser sig dog, at Simon har oversat det hebraeiske ord en smule forkert... Han troede nemlig, at sakit betyder affald, og at sevel betyder pose. Paa hebraeisk er mange ord og ordstillinger bare vendt om, saa i virkeligheden betyder sakit pose og sevel affald. Altsaa har Simon i butikken spurgt efter noget affald til sine varer - intet under at manden bag disken var lidt uforstaaende :) Dog thumps up fordi du proevede, Simon! Bedre held naeste gang med at faa en pose.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar