Naar det saa er sagt, saa vil jeg gerne begynde paa mit blogindlaeg om en fuldstaendig og helt outstanding tur til Sinai og Jordan. Soendag eftermiddag tog 40 andre danskere og lille Sine til Eilat, hvor vi dagen efter tog over graensen til Sinai. Med paa turen var elever fra Discipelskolen i Tiberias, nogle rejsende i Israel, Yad ve Lev-volontoerer (de ogsaa kaldre "joffier") samt IU-volontoerer i Jerusalem og Tel Aviv.
Solopgang fra det hoeje - med russere lige ved siden af
Mandag begyndte bestigningen af Sinaibjerget, og det var en flot tur op ad bjerget. Mushva var vores guide, og vi naaede op paa toppen i god behold. Solnedgangen var saa smuk, saa smuk. Aftenen blev brugt i en lille shop, hvor vi koebte kogt vand til vores kop-nudler, hvorefter Ida fra Joffihuset underviste os i Moseboegerne med efterfoelgende lovsang.
Beduiner fulgte os helt op paa toppen af bjerget (3 minutter fra den lille shop), hvor vi lagde os godt tilrette i varme soveposer. Kl. 4 om natten begyndte de grumme turister med frygtelige morgenstemmer og lommelygter at komme. Det er nemlig saadan, at mange turister (saerlig mange russere) gaar op paa Sinatbjerget om natten for at se solopgangen og saa gaa ned igen. Det er bare ikke saerlig sjovt, naar de gaar forbi og ganske hoejt siger: "Oh, they are sleeping in sleeping bags... But why?". Tjo, jeg har vaeret her siden i gaar aftes, og vil du vaere saa elskvaerdig at fjerne den lommelygte fra mit aasyn?
Turistantallet blev dog stoerre og stoerre, morgensangen vaerre og vaerre, men der var en bonus - og det var en stor en af slagsen... Jeg kunne nemlig kravle ud af min sovepose og hoppe op paa en sten med et taeppe over mig og se Guds fantastiske solopgang i det hoeje. Jeg siger dig: Det var b-e-a-utiful (Tak til Jim Carrey for det skoenne udtryk!).
Ellers gik tiden i Sinai med at koere fra det ene sted til det andet i smaa bumle-agtige beduinbusser, ride paa kameler i oerkenen, blive vartet op af beduiner, som lavede laekker mad, fortalte om deres kultur, og som fragtede vores rejserygsaekke frem til naeste destination. Det var ganske enkelt luksus at vaere i Sinai, hvor vandreture i sand og paa sten, kamelridning, badetur i havet og godt faellesskab bare blev til flotte billeder paa mit kamera og herlige minder i min hukommelse.
Tre lande paa én enkelt dag
Torsdag begav vi os fra Sinai, ind i Israel og videre til Jordan, hvor vores guide Wael moedte os. Han var en rigtig wannabe italiano-fyr med brülcreme i haaret for alle pengene! I starten kunne jeg ikke rigtig se det praktiske/smarte i det haar, men efter 10 minutter i en jeep i Jordans oerken kunne jeg se meningen med det... Hans haar sad jo paa noejagtig samme maade trods vind, blaest og sand! Vi koerte rundt i jeeps med smaa stop, hvor Wael fortalte noget om Jordans historie. Naar vi koerte rundt, raabte vi alle "jalla" til vores chauffoerer (som alle var i alderen 14 til ca. 60 aar), fordi de skulle koere hurtigere.
Svedige, traette og vindblaeste blev vi indlogeret paa hotel i Aqaba (og nej, det er ikke Aqrabah, hvor Jasmin og Aladdin skal giftes...). Det var tiltraengt med et bad efter 4 dage uden, men jeg kunne nu godt have brugt resten af turen ude ved de beduiner. Hyggelige var de :)
Nok om det, for fredag saa vi Petra. En hel by, som er hugget ind i klipper. Umiddelbart lyder det ikke som noget saerligt, men helt serioest - det er noget saerligt! Det er saa vildt, hvordan man for mange mange aar siden begyndte at hugge soejler og rum ind i klipper. En Indiana Jones film er blevet indspillet her, hvis det skulle faa nogle klokker til at ringe ved nogen af jer. Klippefarven er heller ikke som saa mange andre steder - her er de nemlig lyseroede, lilla, sorte og roede - flot!
Sidste dag var vi oppe paa Mt. Nebo, hvor Moses i sin tid fik et udsyn over det forjaettede land, som Gud ville give folket. Turen gik derefter til det landet, som flyder med maelk og honning, og jeg elsker det land!
Turen var helt uforglemmelig, eller som jeg ville sige paa tysk til aere for min tyske rumbo: Die Reise war übelst toll!
Anne Maria og jeg fandt dansk Haribo-slik i et supermarked i Jordan - så var vores hjemtur reddet!
Tak for undskyldningen. Har ventet på den i mange år, men egentlig opgivet nogensinde at få den. :-) Nu glæder jeg mig da endnu mere til at rejse rundt med dig, hvis du har lært ikke at spørge efter 5 min "Er vi der ikke snart?" ;-)
SvarSletSuper fortælling om turen! Det lyder virkelig toll!
Haha, jeg tænkte nok, at I ville blive glade for den undskyldning! Håber, I kan tilgive mig :)
SvarSletOg ja, jeg er blevet et ganske tålmodigt menneske, når det handler om at køre langt og gå endnu længere!