Palmesøndagsvandring med bongotrommer og danske flag
Palmesøndag er dagen, hvor Jesus kom ridende på et æsel ned ad Oliebjerget. Han blev hyldet som en konge, og alle folk stod med palmegrene.
Søndag deltog vi i en Palmesøndagsvandring ned ad Oliebjerget. Titusindvis af mennesker fra hele verden gik i festligt optog ned ad Oliebjerget, hvor hver gruppe af kristne sang lovsange på deres eget sprog, dansede og spillede. Der var en gruppe lige bag ved os danskere, som spillede bongotrommer hele vejen ned ad Oliebjerget – en smule svært at hamle op med, når man går 30 danskere uden nogle instrumenter. Vandringen tog cirka en time og endte i en have tilhørende en ortodoks kirke, hvor vi så ventede yderligere en time på at patriarken skulle komme. Patriarken for ortodokse kristne i Jerusalem svarer til paven i Rom. I ventetiden hørte vi på arabisk lovsang blæst ud af kæmpe højtalere, asiatere dansede rundt sammen med præster og nonner og flere og flere folk stimlede sammen for at se patriarken, som gik bagerst i optoget.
Til sidst dukkede han op sammen med andre præster. Som jeg havde sagt til mig selv, så ville jeg nok ikke forstå noget af det, han sagde og ganske rigtigt – alt foregik på armensk og fransk (tror jeg da). I hvert fald forstod jeg ikke noget, men alligevel fik jeg oplevet hele vandringen.
Lad pesachen begynde
Oven i dette års påske fejredes jødernes pesach. De mindes tiden, hvor jøderne blev udfriet fra Egypten. Mandag aften havde Ordet & Israel og Israelsmissionen arrangeret et traditionelt påskemåltid med efterfølgende lovsang og lagkage. Ordet & Israel stod for påskemåltidet, hvor vi havde oplæsninger af det gamle testamente. Da vi også tror på, at Jesus er Guds Søn, og at Han er opstået igen, så havde vi den ekstra dimension med. Desuden har alle jødiske hjem en ekstra stol ved bordet under påskemåltidet, fordi de tror, at Elias (manden, som skal komme før Jesus) skal komme under et påskemåltid. Denne stol havde vi ikke fremme til vores påskemåltid, fordi vi tror, at Johannes Døberen var den mand.
Nogle steder på bordet var der seks skåle med forskellige ting. Bl.a. et røget æg, selleri og persille. Alle tingene symboliserer noget bestemt og skal spises på en bestemt måde og på et bestemt tidspunkt. Vi havde ikke alle læsningerne med, som andre jøder ellers ville have, da det ville tage rigtig, rigtig lang tid.
Efter det traditionelle påskemåltid og et lækkert måltid med ris, salat og kylling (fars lammekølle og flødekartofler må vente til næste år – desværre!) havde vi lovsang i den danske kirke, hvor jeg var med i bandet. Sukkersultne gik vi bagefter glade til fadet, da Astrid, Simon og Matilde serverede lækre lagkager.
Skærtorsdag på international vis
Lige en kort introduktion til Skærtorsdag. Denne dag indstiftede Jesus nadveren sammen disciplene og blev senere forrådt af Judas.
I Redeemer Church i den gamle bydel blev der holdt en international gudstjeneste med præster, som kunne alverdens sprog – dansk, svensk, norsk, engelsk, tysk og arabisk. Da vi sang, så sang man på sit eget sprog – rimelig forvirrende til tider! Efter gudstjenesten gik vi i sangprocession op på Oliebjerget, hvor vi læste nogle tekster (igen på alle sprog) og tændte så alle et lys. Det var virkelig specielt at tænke på, at Jesus og hans disciple befandt sig i Jerusalem for 2000 år siden og nok tæt på, hvor vi var.
Mylder i allerhøjste grad
Det er vist ordene, som beskriver Via Dolorosa i den gamle bydel Langfredag om formiddagen. Pastor Jakob havde forberedt en tur på Via Dolorosa, som er turen Jesus gik, inden han endte ved Golgata. Planen var at stoppe ved alle otte stationer, hvor nogle bibeltekster blev læst op, og en sang blev sunget.
Vi var dog ikke den eneste gruppe, som ville gå turen på Via Dolorosa... tværtimod! I al mylderet dukkede der lige pludselig en bil op, som ville modsat retning end folkemængden. Oveni det kom en gruppe ortodokse munke gående med et metalkors i virkelig størrelse og møvrede sig frem. Det var underligt at opleve Via Dolorosa-vandringen på den måde, fordi det på en eller anden måde virkede som om, at det bare gjaldt om at komme frem så hurtigt så muligt, men at alle også var påvirkede af, at det var Langfredag, og alle havde en begrundelse for at være der og gå turen.
Han er opstanden, halleluja!
Klokken 4.40 var det op – og ja, det er 4.40 om morgenen! En halv time efter gik vi fra Eva, som bor i den gamle bydel, til Oliebjerget, hvor alle danskere mødtes til solopgang og andagt ved Lises far. Selvom vi var trætte, så var det en skøn måde at starte påskemorgen på.
Jerusalem var fuld af folk påskesøndag. Peder, Jonathan og jeg tog rygsækkene på ryggen (fordi vi bagefter skulle videre til Sinai og Jordan) og gik hen til Gravhaven, hvor vi skulle mødes lidt tidligere end de andre. Vi var nemlig en del af bandet, som skulle stå for musikken til den skandinaviske gudstjeneste påskesøndag. Køen for at komme ind var allerede lang, da vi kom, men som band er der visse fordele. Vi blev hurtigt lukket ind, og sommerfuglene meldte sin ankomst i min mave. At det var påskesøndag, var der jo ikke rigtig noget nyt i. Det havde jeg jo prøvet så mange gange før. Men at synge for i et band til en gudstjeneste for ca. 450 skandinavistiske turister i Gravhaven, havde jeg alligevel ikke prøvet før.
Under gudstjenesten i høj solskin, med tekstlæsninger på dansk, svensk og norsk og midt under en salme gik det op for mig: Jeg stod i Gravhaven – stedet, hvor Jesus muligvis blev begravet og opstod igen for knap 2000 år siden – og lovsang Jesus Kristus med ordene:
Lyset fylder haven,
se, en engel kom,
åbned klippegraven,
Jesu grav er tom!
Dig være ære,
Herre over dødens magt!
Evigt skal døden være
Kristus underlagt.
Aldrig har jeg prøvet noget lignende! Opstandelsen blev så virkelig for mig, og jeg kunne ikke lade være med at smile.
Min 20. påskefejring blev sandelig helt anderledes end 19 forrige, men til det kan jeg kun sige: Jeg håber, at flere påskefejringer bliver som denne.
Et forsinket glædelig påske til jer alle!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar