Den sidste nadver

... Blev til en brunch!

Der kan skrives mange ord, der kan vises mange billeder, der kan synges mange sange. Alligevel vil det tage alverdens tid at fortælle om alle de fantastiske oplevelser, jeg har haft som volontør. I har fået mange på min blog, igennem Facebook og billeder og gennem samtaler. Jeg kan blive ved, men jeg vælger at lade være. Til gengæld vil jeg gerne fortælle om vores sidste nadver, som forvandlede sig til en brunch.

En fredag formiddag mødtes fem solbrune Meet The People-volontører og blege Thea (sorry, søs, men det var du altså!) på en fortovscafé i hjertet af Jerusalem. Vi hyggede, vi grinte, vi smilte, og vi glædede os over mange oplevelser sammen. Det var dagen før Peder, Matilde og Simons afgang mod Danmark, så i bedste volontørånd skulle vi spise lidt lækkert og nyde solens stråler.



Jeg kunne ikke rigtigt forstå, at seks måneder var gået. Alligevel var vi alle klar til at komme videre, opleve nyt og nye mennesker.

Jeg vil ikke komme med en lang smøre om, at du ændrer verden, når du er volontør.
Jeg vil ikke sige, at livet er en dans på roser, hvis du er volontør.
Jeg vil ikke sige, at du spiser mindre, bare fordi du er nede i varmen (Det passer virkelig ikke! Du befinder dig i air-con det meste af tiden og spiser konstant).
Jeg vil ikke sige, at du for alt i verden skal være volontør frem for noget andet.
Jeg vil ikke sige, at jeg er et bedre menneske end andre, bare fordi jeg har arbejdet med handicappede.

Til gengæld:
Jeg vil sige, at det er fantastisk at lære en anden befolkning at kende på tæt hold.
Jeg vil sige, at sammenholdet er fantastisk.
Jeg vil sige, at muligheden for at leve i en anden kultur er givende.
Jeg vil sige, at du ændrer ikke verden, men at du rører ved menneskers hjerter, når du lader dem komme ind i dit hjerte.

Alt dette gjorde jeg, og jeg vil være evig taknemlig. Jeg kan derfor kun takke og bukke og neje ydmygt for de mennesker, som har fulgt mig i de seneste syv måneder. Jeg skal til Jerusalem igen, og jeg håber og beder til, at jeg også skal opleve det ny Jerusalem. Hvilken forskel der er, glæder jeg mig til at se, men én ting er sikkert - mit Jerusalem har været fantastisk, så det ny Jerusalem, må være out standing!