Det er snart to måneder siden, jeg vendte tilbage til Danmark. Alligevel skal I ikke snydes for nogle sjove oplevelser fra den sidste måned af mit volontørophold. So here we go:
På en fin tredjeplads har vi Peder. Under en guidet tur kommer vi på den ene eller anden måde til at snakke om udslæt. Snakken går, og jeg undrer mig lidt over Peders udtale af "udslæt". Jeg synes nemlig, at jeg hører et h foran udslæt. Så jeg spørger Peder, om hvordan han staver til udslæt, hvortil han siger h-u-d-s-l-æ-t. Nej, Peder, der er ikke noget h! "Jo jo, det siger min mor i hvert fald, og det er jo også huden, der slætter ud... eller sådan noget!". Nej, Peder! Desværre har du ikke ret denne gang, men alligevel skal du have en tredjeplads på denne måneds top tre. Og forresten, tjek linket her ud, så kan du også finde ordet på andre sprog :)
http://www.ordbogen.com/opslag.php?word=udsl%C3%A6t&dict=auto#daen
Astrid indtager andenpladsen med en dejlig sprogbøf. I en snak om alle hendes skøre aktiviteter (og nej, Astrid, det er ikke normalt at gå til fluebinding), så fortæller Astrid om nogle af sine spejderoplevelser. Da hun har nævnt ord som "spejderfører" og "spejderhjælper", siger hun: "Forresten, nu bruger jeg lige sådan nogle fagudtryk inden for spejderverdenen..." Astrid! Vi ved godt, hvad en spejderfører og en spejderhjælper er, and guess what?! Det gør alle vist. Men tak for din venlige tanke - du er nu skøn!
Den aller sidste førsteplads i "Månedens bedste bommerter" går til papa Pede. Mange ting har Peder styr på, men det der med jødernes motion under en sabbat er måske ikke lige hans stærkeste side. I hvert fald fortæller Peder en aften, at jøderne går så hurtigt i sabbatten, fordi så tager de ikke så mange skridt, og dermed kan de gå længere. Okay, bare lige for at få det på det rene: Jøder må gå et bestemt antal skridt/x antal kilometer hver sabbat, hvis de vil overholde de 613 bud. Men nu hænger det hele jo sammen således, at man tager ikke færre skridt, hvis man går hurtigere... Da vi var flere, som stod inde for denne forklaring, måtte Peder lige tænke sig lidt om, argumentere for sin sag... og så indrømme, at hans forklaring ikke hænger helt sammen.
Til sidst vil jeg gerne sige mange tak til alle jer, som har bidraget til "Månedens bedste bommerter"! I har været, er og vil altid være en stor fornøjelse af være sammen med!
mandag den 25. oktober 2010
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar