onsdag den 2. juni 2010

Månedens bedste bommerter

Jeg byder her velkommen til tre gode grin med ønsket om en dejlig sommertid til alle!

På en tredjeplads har vi mine forældre og jeg. De havde medbragt mig leverpostej og spegepølse, som vi så ville tage med til vores madpakke på Galilæa-turen. Dog viste det sig, at der ikke var et køleskab på vores værelse på vores hostel. Vi fik derfor lov til at lægge begge delikate sager ned i køleskabet med drikkevarer, som man kunne købe på vores hostel. Næste morgen inden afgang mod Galilæa skulle vi så huske at få det med, men nej... På vej mod Galilæa udbryder min far lige pludselig: "Nej! Vi har glemt maden i køleskabet!"... Og ganske rigtigt, på Jaffa Gate Hostel lå vores ellers så fantastiske mad, som Sine havde sukket efter i flere måneder. Det blev desværre smidt ud, og vi blev en leverpostej og spegepølse fattigere. Det er bare sådan noget, der ikke må ske med dansk mad i Israel!

Lise får en flot andenplads i denne måned. Godt nok er hun vores guide på mange ture, og hun ved meget, men det virker ikke til, at hun altid åbner øjnene helt... I hvert fald skulle hun have hjælp af hele flokken i Galilæa, da vi uden for Peter's Primacy skulle hjælpe med at løse et mysterium for hende. Hun havde nemlig læst, at der i vandet var seks hjerteformede sten, som symboliserede Israels tolv stammer. Vi vil selvfølgelig gerne hjælpe, men der går ikke mere end 30 sekunder, før min far spørger, om det ikke er de sten, som vi lige står og sidder ved. Og ganske rigtigt! Vi er lige ved seks hjerteformede sten, som er rigtig tydelige. De var nok knap en meter i bredden, så de var ikke så svære at misse. Godt så, Lise! Hvis det bare var det, vi skulle hjælpe med, så skal du bare sige til en anden gang :)

Og på en førsteplads har vi... Lise! Hov, kan man godt komme på to pladser i en top tre over bommerter? Jo, hvis man dummer sig så meget, som Lise gjorde, så er det intet problem.
Denne gang foregår det under lovsangen en aften på Galilæa-turen. Vi skal til at synge "Der er en tid", hvor Lise så bukker sig forover, griber en klipklap og banker den så ned i gulvet to ret højlydte gange. Vi afbryder sangen og spørger hende, hvad hun laver. "Ej, var det så tydeligt? Der var bare lige et lille dyr, som jeg ville slå ihjel, og jeg troede ellers godt, at jeg kunne gøre det ubemærket", siger Lise. Øh nej! Du prøver at slå et dyr ihjel midt på gulvet, og så tror du, at du kan gøre det ubemærket? Godt nok er du lille og fiks, kære Lise, men den der kan du ikke løbe afsted med. Til gengæld kan du løbe afsted med førstepladsen i denne top tre-bommert og med en stor tak for et godt grin mange gange :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar