Månedens statusopdatering

Sine Søndergaard Korsholm har leget bjergged og ægpuster og ligner åbenbart ikke en dansker...

Udmeldingen var ærlig og overraskende, da en sælger (Simon) i den gamle by den anden dag ville gætte, hvor jeg er fra. Samtalen gik nogenlunde således:
Simon: ”Can I guess where you are from?”
Sine: ”Yes, of course.”
Simon: ”You are Austrian!”
Sine: ”Nope.”
Simon: ”You are from Germany?”
Sine: ”No, but you are close now... A bit more up.”
Simon: ”Holland?”
Sine: ”No... More up.”
Simon: ”You are Scandinavian?!” (meget overrasket)
Sine: ”Yep, I am.”
Simon: ”You are not Danish!” (endnu mere overrasket)
Sine: ”Yeah, I am...!”
Simon: ”Noo, you don't look like a Danish girl!”
Sine: ”Well, I am.”
Simon: ”No, Danish girls are bigger and taller than you!”
Sine: ”Well, I have always been small.”
Simon: ”You are from the city?”
Sine: ”Hmm, a small one, but yes.”
Simon: ”That's why. Country-girls are always bigger. You're so small. You really don't look like a Danish girl.”
Sine: ”Well, I must say that you are the first one who couldn't guess that I am from Denmark. The blond hair is always a good clue to see that I am Danish.”

Det var lige godt første gang, jeg mødte en, som ikke troede på, at jeg er fra Danmark. Normalt kan folk høre det, når jeg snakker med de andre danskere (utroligt nok, så kan mange sælgere forstå en lille bitte smule dansk – i hvert fald ofte nok til at spørge, om ”er du en fattig student?” - citat ”Fattig-Student-Sælgeren”!).

Månedens bedste oplevelse har helt sikkert været vores ørkenvandring i Maktesh Ramon. Tre dage uden internet, netdækning på mobilen og bad var virkelig lækkert – underligt som det kan lyde! At stå på det store, store bjerg efter tre dage med vandring over bjerge og gennem dale var alle anstrengelserne værd. Jeg er klar på at pakke min vandrerygsæk igen til en ny tur – gerne lige så hård med uvurderlige udsigter og over-kodyl-seje oplevelser som sidste gang.



Månedens bedste grin må være til Mission Ægpusteri. Allerede under aftensmaden grinte vi så meget, at Eva endte med at sige, at det er godt, hun ikke spiser mere med os, for så vil hun da aldrig få noget aftensmad, eftersom hun grinte så meget med os. Jeg må bare sige, at alle burde gøre ægpusteri til en tradition i påsken. Man kan kun grine af det – især når Simon smadrer sit æg og får æg i munden, på armene og tøjet, Peder spræller med benene, når han puster til, og når Eva får pustet ét enkelt æg, mens Matilde har taget tre på samme tid.