Jeg tror, de fleste vil være godt dumme, hvis de siger nej til sådan et tilbud. Og da Astrid og jeg jo begge er kloge, kloge kvinder (og hvis vi har luft i hovedet, så er det klogere end luften i dit hoved!), så vi takkede ja til en arbejdstur i Eilat.
Alle tasker var pakket i god tid af Elena (worker), så Astrid og jeg mødte op mandag morgen på arbejde kl. 6.30. Hele hall'en var fyldt med sportstasker og badestole. Kl. 11 kunne den sprit nye bus køre afsted med vores leder, husmor, to workere, to beboere, to volontører, fire badestole og en masse tasker.
Turen til Eilat tog os ca. seks timer med et mindre stop ved en fabrik, som udvandt kobber af bjergene i området. På turen til Eilat ser man noget af Jordan, en enkelt McDonalds, en masse palmetræsplantager og Dødehavet - en virkelig flot og anderledes udsigt.
Efter indkvartering på Isrotel Sporthotel kunne vi slappe af med kage og kolde drikke på terrassen. Desværre var der en halv etage ned til loungen og terrassen, så vi skulle have hjælp af hotellets staff til at køre dem ned med en speciel (og ganske gammel og larmende) elevator. Det vil sige, at før alle beboere var nede, så gik der omkring 30 minutter.
Når man er på hotel med handicappede, så tager alting bare lidt længere tid end normalt, men heldigvis var tid noget af det, vi havde mest af på turen. Hele mandag gik med at slappe af og spise af den lækre buffet til aften (og de andre dage også morgenmad og frokost)... og så selvfølgelig kage bagefter! Israelere har nemlig en særlig stor kærlighed til kage. No matter what, så kan de altid spise en masse kage.
Tirsdag fik Astrid og jeg vores første tre fritimer. Du får tre gæt på, hvor vi befandt os i de tre timer:
1. Vi læste i vores bøger på hotelværelset
2. Vi benyttede os selvfølgelig af hotellets sportsfaciliteter, så det blev til en tenniskamp
3. Vi slappede af ved poolen og drak en masse sodavand, danskvand og lemonade
Og ja, det er mulighed nr. 3, som er den rigtige! Vi hoppede hurtigt i poolen og slappede af i solen efter mandagens 17 timers lange arbejdsdag.
Om aftenen prøvede vi noget, som jeg nødigt vil prøve igen... Banko på hebræisk! Prøv lige at sidde med to plader og så spille banko, når alt foregår i hurtigt tempo og kun kunne tælle til 7 på hebræisk... Så kommer man altså ikke langt :) Heldigvis kunne en beboer oversætte tallene for os. Det var nu alligevel lidt svært, men jeg kunne ikke lade være med at grine lidt af det.
Tirsdag aften besøgte vi nabohotellet (vidt begreb når man snakker om hoteller i Eilat - nærmest alle ligger i samme område... og de ligger tæt op af hinanden), hvor vi så et acrobatikshow med emnet "Love songs". Der var alt fra rulleskøjteløbere, jonglering med bolde, avatarlignende mænd og en halvfed komiker indimellem. Jeg havde netop sagt til Astrid, at jeg hader, når folk fra sådan et show kommer ud blandt publikum... Og når man snakker om solen! Straks skulle Sine her stille sig op foran hele publikum og sige "I love you" i mikrofonen, hvor lyden blev forvrænget til en gammel mands stemme - haha, hvor sjovt?! I hvert fald var showet nok ikke lige i Astrids eller min smag (jeg vidste i hvert fald ikke, om jeg skulle grine eller græde), men det vigtigste var, at alle beboere var vilde med showet.
Onsdag fik vi mulighed for at se lidt mere end bare hotellets grund. Faktisk bevægede vi os to minutters gågang fra hotellet og stødte ind i... stranden! Der var en lækker badestrand så tæt på, og så var der ellers bare strandbarer, turister, boder og butikker i miles omkreds! Vejret var skønt, så vi slentrede bare rundt og kiggede os omkring. Om der er en masse kulturelt (udover halvdårlige acrobatikshows og syngeshows på hotellet!), ved jeg desværre ikke, men byen er en lækker badeby med strand og hoteller side om side. Rigtig nydelse!
Godt trætte efter tre dage i Eilat pakkede vi endnu en gang bussen hjemad mod Jerusalem torsdag ved middagstid. Vi havde arbejdet rigtig, rigtig meget, men alligevel var det en hyggelig tur, hvor vi fik slappet af med beboerne, spist en masse lækker mad og slappet af ved poolen i fritiden.
Så det er bestemt ikke sidste gang, jeg tager til Eilat. Jeg tror dog, at jeg så vil have meget mere afslapning end arbejde :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar