søndag den 7. februar 2010

Første arbejdsdag... på hebræisk!

Søvndrukne står Astrid og jeg op onsdag kl. 5.45 for at få lidt morgenmad, få tøj på og børste tænder, så vi kan møde på arbejde kl. 6.

Den første, som møder os, er Elena. Da hun finder ud af, at vi er de danske volontører, begynder hun straks at give os knus og sige: "We love you, we love you, we love Dänemark!", og ja, sådan lød det de næste to timer :)

Det kan dog godt være lidt svært at arbejde med de forskellige workers, da de ikke alle er særlig gode til engelsk. Faktisk kan beboerne tit mere engelsk, så det gør arbejdet noget nemmere.

Den første time er rimelig forvirrende. Beboerne forklarer os på engelsk, hvad Astrid og jeg skal, mens de snakker hebræisk med de andre workers og beboere, som så snakker hebræisk til os... Og nej, jeg forstår ikke en døjt!

Hurtigt lærer man dog følgende ti ord i løbet af et par vagter. Så her får du en minipalør på de mest brugte ord, så du er bare en smule forberedt på en morgenvagt på et israelsk handicaphjem.

1. Shalom = hej, Guds fred
2. Jaffe = smukt, flot
3. Ken = ja
4. Lo = nej
5. Jalla = skynd dig, hurtigt
6. Od = mere
7. Rega = vent to sekunder, lige et øjeblik
8. Tov = godt
9. Subaba = super (slang)
10. Ma = hvad

De to første arbejdstimer sluttede med et knus og et kys på hånden fra Elena - "Because the girls (beboerne) love you, we love you, we love Dänemark!"

1 kommentar:

  1. Lyder sjovt nok da ;) Kan ikke forstå det med "jaffe". Jeg troede det var joffi, men kan være det er en bøjning eller slang en af delene...

    SvarSlet