Goderne ved en ferie

En uges ferie med en veninde fra Danmark er lige slut, og jeg ser tilbage på alle goderne ved princippet ferie... For der er mange!

For det første er ferie jo altid skønt... Især når man ikke skal reparere hus, bil eller lignende.
For det andet fordi man har mulighed for at spendere tid med familie og/eller venner.
For det tredje fordi man ikke skal arbejde (come on, det er da et faktum!).

Men for mig har ferie faktisk fået en ny betydning, nu hvor jeg har afholdt en del af det her i Israel.

Nu er to besøg fra Danmark overstået (og jeg ser frem til det næste med stor glæde!), og hver eneste gang er jeg blevet forundret. Forundret over, hvordan man kan vænne sig til meget. Til at snakke hebræisk, selv om man ikke kan meget. Til at vente (mere eller mindre) tålmodigt på bussen, som sjældent kommer til tiden. Til at spise kosher nærmest hver dag.

Min hverdag i Jerusalem er virkelig blevet hverdag. For eksempel har den seneste ferie gjort mig opmærksom på, hvor mange kvinder der egentlig går med parykker, fordi de er gift, hvor mange jøder der egentlig har slangekrøller, og hvor mange gange jeg kan sige jalla (skynd dig) til folk, fordi de snøvler sig igennem den gamle bydel eller andre steder.

Så en ferie som den kun lige afsluttede er faktisk lidt af en øjenåbner. Jeg ser igen alle kvinderne med parykker, mændene med slangekrøller og bemærker mit "jalla" til de langsomme folk (og hermed en undskyldning til jer alle - men jeg lever mig altså bare ind i jeres kultur!).

Og endnu en gode ved ferie er så, at beboerne er ekstra glade for at se mig... Jeg var ikke en gang begyndt på arbejde igen og skulle bare hente noget vand, før tre beboere ville have knus. En af beboerne kyssede mig på kinden og hviskede i mit øre: "I missed you!". Det er da prikken og i'et i ordet "ferie" - der er kun lutter goder ved det!