søndag den 14. februar 2010

Første guidede tur og Sine er forvirret...

Tirsdag tog Astrid, Peder og jeg på vores første guidede tur med Lise. Turen gik til Gravkirken og Gravhaven - de to steder, hvor man mener, at Jesus blev korsfæstet og begravet.

Gravkirken
Godt nok var jeg blevet advaret om, at at Golgata ikke længere er en bakke med tre kors, men jeg blev stadig lidt overrasket. Gravkirken er en stor kirke, hvor seks forskellige grupperinger inden for kristendommen har en del af kirken. Allerede uden for kirken kunne man se problemerne ved dette...



Der har i rigtig mange år været uroligheder i Gravkirken, fordi forskellige grupperinger har været uenige om, hvordan kirken skulle deles op. I 1767 udstedte en sultan en firman. Denne firman gik ud på, at kirken blev delt mellem parterne. Aftalen blev bekræftet, og status quo mellem kirkesamfundene blev gjort permanent i 1852. Det betød, at opdelingen af kirken ikke kunne ændres. De største områder blev den græsk-ortodokse, den armensk-apostolske og den romersk-katolske kirke. I det 19. århundrede fik den koptiske, den etiopiske og den syrisk-ortodokse kirke tilladelse til at bygge små kapeller inden i kirken eller lige op ad den.



Status quo betyder, at intet i fællesområderne kan fjernes, bygges om eller flyttes uden accept fra alle parter. Dette medfører ofte, at selv genstande eller steder, som meget trænger til reparationer ikke bliver det, når der ikke kan nås til enighed om, hvordan det skal gøres. Det gælder blandt andet Ædiculum (Jesu grav), som er i stor fare for at falde sammen.

Dette kan man også se på billedet herunder. Stigen står på et fælles område, og da man ikke kan blive enig om at fjerne den, så står den der stadig.


I 2002 sad en koptisk munk i solen i sit område. For at undgå den skarpe stol, flyttede han sin stol ind i skyggen - som var på etiopiernes område. Det opfattede etiopierne som en fjendtlighed og et forsøg på at overtage noget af deres område, og elleve munke måtte på hospitalet som resultat af det efterfølgende slagsmål! Og hvem sagde, at munke er kedelige?!

Gravkirken er fyldt med turister, hvilket er med til at gøre det til en speciel oplevelse. Med Lise som guide kom vi rundt i Gravkirken og så de forskellige steder, hvor man mener, at Jesus blev korsfæstet og begravet. Og nej, der er ikke en bakke med tre kors på i kirken! Derimod er der nu nogle lys og et alter.



Derimod har hver eneste part af kirken gjort noget specielt ud af deres sted - enten ved hjælp af mosaikbilleder, malerier, lamper, stearinlys eller kunst. Stilarterne er mange - noget er meget gammelt og andet ligner moderne kunst.



Man kan også se, at munkene er klædt forskelligt. Ofte sidder de bare og kigger, snakker i mobil eller hører musik på deres MP3-afspiller - hvilket syn!



Jesu - muligvis - grav er i et lille "hus" (Ædiculum) i Gravkirken. Det skal siges, at Gravkirken er gået meget igennem. Mange har forsøgt at brænde alt, der havde med kristendommen at gøre, så da englænderne havde magten over en del af Israel og Jerusalem, byggede de et træværk rundt om Jesu grav, hvilket nok er grunden til, at den stadig er der endnu... Træværket står der nemlig stadig. Det er en mere eller mindre vrissen munk, som sender folk ind og ud af graven, så nogle gange bliver der rimelig trængt derinde, og munken bliver ret sur, hvis man ikke straks kommer ud, når han kalder på en.



Særlig flot var nogle af væggene, hvor pilgrimme og troende har ridset kors ind i. Det giver et indtryk af, hvor mange mennesker, der har været der.



For mange er Gravkirken et meget helligt sted, og man skal derfor ikke blive forskrækket, hvis folk lægger sig ned på gulvet og kysser det eller nogle af rekvisitterne i kirken eller tænder lys.



Gravhaven
Andet stop på den guidede tur var Gravhaven. Her mente en anden mand for flere år siden, at det var mere sandsynligt, at Jesus blev korsfæstet og begravet.



Af grunde hertil kan der blandt nævnes, at det ligger et bestemt sted i forhold til den gamle bydel, og at Golgata betyder Hovedskalsted, hvilket klippen herunder ligner.



Umiddelbart kan man nok bedre forholde sig til Gravhaven, når man kommer dertil. Det ligner en have, og man kan forestille sig, at en gartner har passet haven.



Selv om Gravhaven ligger tæt ved Damaskus Gate og en masse arabiske busser kører rundt og dytter udenfor muren, forsvinder larmen i Gravhaven. Der er rigtig flot, og stedet er godt til at finde ro i en ellers hektisk storby.



Om Jesus blev korsfæstet og begravet i Gravkirken eller i Gravhaven er ikke til at vide. Rent videnskabeligt peger det hele dog på, at Gravkirken er det mest sandsynlige sted, det er sket.



Forvirring så det basker
Jeg må indrømme, at jeg efter besøgene i Gravkirken og Gravhaven var noget forvirret. Hvad er fakta, hvad er rigtigt, hvad er forkert? Det er svært at sætte sig helt ind i alle undersøgelser af stederne og at holde styr på, hvad den ene gruppering, forsker eller religiøse mand mener i forhold til den anden. Jeg kom til sidst frem til, at det vigtigste for mig er, at Jesus opstod igen... Om det så skete i Gravkirken eller i Gravhaven, det kan i princippet være lidt lige meget for mig.



Selvfølgelig er det enormt spændende at se disse steder (og jeg kan varmt anbefale det til alle, som skal til Jerusalem!), men jeg må indrømme, at jeg lige nu nok helst vil holde mig til billedet af en bakke med tre kors som Golgata og en stor stenhule med en kæmpe sten foran som Jesu grav. Det er for mig lidt nemmere i stedet for Gravkirken med munke i forskellige klædedragter alt efter gruppering og turister som kysser stengulvet eller Gravhaven, hvor der er grupper med hvide plastikstole, så turisterne kan holde pause i rundturen og høre mere om fakta og fiktion...

Shuk før en sabbat = kaos...

Højtråbende sælgere, brød flyvende over hovedet på én og ortodokse jøder med plastikposer over deres hatte... Det er bare noget af det, man kan opleve på the shuk - det jødiske marked - en fredag tidlig eftermiddag.



Den jødiske uge starter lidt anderledes her i Israel. Her er hverdagene søndag til torsdag (svarende til vores mandag til fredag), og den jødiske weekend starter så så småt fredag eftermiddag, hvor alle boder og butikker lukker ned, så folk kan nå hjem til at fejre sabbat, som starter fredag ved solnedgang og slutter lørdag ved solnedgang.



Der er dog vældig aktivitet på det jødiske marked inden da. Sidste fredag tog Astrid og jeg en tur ind til det jødiske marked for at opleve ræset... Og det er en noget speciel oplevelse!

Det regnede, da vi tog afsted, så da vi ankom til det jødiske marked, fik vi os et sjovt syn. De ortodokse jøder (bonusinfo: ortodokse jøder kan kendes ved, at de ofte har en stor, sort hat på og har to slangekrøller - en i hver side af hovedet) havde nemlig taget plastikposer over hatten, så den ikke blev våd - fint, ikke?!



Det jødiske marked er en lang række boder med grøntsager, frugt, brød, kager, nødder, slik, tøj... Alt er billigt, og du kan være sikker på, at der er mange mennesker nærmest hele tiden... Turister, jøder, folk med klapvogne (tit med varer i stedet for børn) og andet godtfolk. Det er kun lige før lukketid om aftenen, at det er til at komme frem uden at skulle skubbe og mase.

Jordbærsæsonen var på sit højeste i december her i Israel, men man kan stadig få gode jordbær. De smager sødt, er en smule hårde, og så er de billige. Man får gerne 1 kg jordbær til 10-14 shekels (svarende til ca. 15-20 kr.), så det er lækkert!



Fredag eftermiddag bliver der også altid solgt mange brød til sabbatten. Brødene kan købes ved næsten hveranden bod, og hvis køberen ikke lige kan komme helt ind til boden, så rækker han/hun armene over til sælgeren, som halvt kaster poser med brød tilbage. Jøder køber ofte to, fordi der skal være til to dage (og man skal gerne foretage sig så lidt som muligt i løbet af sabbatten).



Karakteristisk ved brødet er, at det er en smule sejt at tygge, og så er det oftest snoet eller flettet og dækket af sesamfrø. Jeg vil nok sammenligne det med et almindeligt brød, som lige er en dag eller to for gammelt :) Men men, jøderne synes rigtig godt om det, hvilket også er grunden til, at de kun spiser det i sabbatten, fordi det er noget specielt for dem.



Efter nogle timer med råbende sælgere, som desperat forsøger at sælge alverdens ting, fik vi købt en masse nødder og kager (20 shekels/30 kr. for et kg, så man fylder bare en pose, og den bliver vejet), kunne vi med en god falafel i hånden vende tilbage til Giv'at Masua (vores område) og komme væk fra kaoset...



... og hjem til en film og varm kakao!

mandag den 8. februar 2010

Velkommen til vores penthouselejlighed!

Jeg vil gerne byde dig velkommen til vores penthouselejlighed her i Giv'at Masua! Kvaliteten er i den bedre ende, kvarteret er rimelig nyt, og frisøren, kiosken med alle tænkelige madvarer og "make up-artisten" er i en rækkevidde af max 300 meter. Vi befinder os i det sydlige Jerusalem med ca. 45 minutter i bus (på en heldig dag) ind til midtbyen.

Det lyder super, og det er det også. Jeg ved ikke helt, hvad forventningerne til vores nye bo var, men man har vel altid nogle rædselsbilleder på nethinden af værelser med 4 køjesenge, maling der skaller af væggene og kakelakker, som kravler rundt i ens hovedpude... Men næ nej, det her er noget helt andet!

Forventningerne steg en anelse, da jeg inden afgang modtog en mail fra Lise (vores kontakt i Jerusalem). I mailen skrev hun, at vi havde aircondition på værelset (som både kan varme og køle) samt et badeværelse på størrelse med en balsal. Straks tænkte jeg "fedt", men alligevel... Hvordan ser en israelsk balsal ud? Er den ligesom den i "Askepot" og "Skønheden og Udyret", eller er min illusion af en balsal bare helt forkert?!

Forventningerne blev indfriet, da Astrid og jeg ankom til vores nye hjem.

Og ganske rigtigt: forholdene er rigtig gode. Nu har vi fået pakket helt ud, hængt billeder op og vandet vores indflyttergave af vores arbejde - en fin blå blomst, som stadig lever - bare rolig, mor! :)

Nu er det vist på tide, at I får vores penthouselejlighed at se (og nej, det er ikke på toppen af bygningen, men i stueplan, hvor vi også har vores egen terasse med formiddagssol og udsigt til en vældig masse biler). Værelset er ca. 16 kvadratmeter stort og badeværelset ca. 9 kvadratmeter.

Vi tager billederne i rækkefølge. Så snart man kommer ind ad døren til vores værelse, er der til højre to fine reoler med mindre vandskader nederst (men skidt pyt, det er Ikeas det bedste, så de klarer den!).



Ved siden af reolerne med diverse bøger, vandflasker, billeder og en smule rod, har vi vores video-hygge-lad-os-drikke-kakao-og-snakke-samt-skrive-mails-og-opdatere-blogs-seng. Med et farvestrålende lagen på sidder vi tit her og ser lidt film eller dansk tv på nettet (vi har nemlig trådløst internet!).



Ovenover har vi vores fine, fine væg med gratis go-cards. Temaet er enkelt: fest, farver og kærlighed :)



Og ved siden af kommer vores køjeseng. Jeg sover øverst, hvor jeg også har prydet meget af væggen med billeder af familie og venner.



Det gør det hele mere hjemligt, og jeg kan glæde mig over gode minder og oplevelser, hver gang jeg ser billederne. Så tak til alle jer, som de seneste år har stillet op til fotografier :)



Vores vindue er lidt sjovt... Vi kan nemlig se ud af det, men ingen kan se ind af det (hvilket gælder nærmest samtlige vinduer i hele bygningen). Vi har under vinduet en skoreol og et bord med stereoanlæg, frugt, kiks og andet godt.



Vores tøjskab er endnu et stykke af Ikeas gode håndværk... Eller i hvert fald rimeligt gode håndværk. Skufferne kan være en smule svære at trække ud, der mangler et håndtag, men hvad skidt - der er masser af plads til to pigers tøj til 6 måneder - utroligt nok, vil nogen af jer nok tænke (men det lykkes os faktisk at begrænse os, da vi skulle pakke vores tasker og 30 kg til Israel!). Skabet er selvfølgelig også pyntet - Astrids til højre, mit til venstre.



Og så kommer vi til balsalen! Spændingen stiger, trommehvirvel i det fjerne og nervøsiteten stiger...



Tadaaa! Okay, det er nok ikke lige der, hvor Askepot og prinsen vil danse rundt og heller ikke Belle og det kære uhyre, men det er faktisk rigtig, rigtig flot!



Med et godt og solidt plastikskab, et toilet med et meget løst toiletbræt (som gjorde, at jeg var tæt på at falde af toilettet den anden dag!), en håndvask og en bruser, som altid har varmt vand i sig, så kan det da ikke blive bedre!



Faktisk kan vandet i vores vandhane blive så varmt, at vi ikke behøver koge vand, når vi skal vaske op... Vi skruer bare helt op for det varme vand, skolder vores (læs: Sines) højre hånd og propper derefter godt med koldt vand i - og så vasker vi op i tekøkkenet!

Der er nemlig ikke noget varmt vand eller varme i vores tekøkken, men derimod et køleskab med fryser, mikrobølgeovn og en minikogeplade.



Resten af tekøkkenet er ret stort og til vores rådighed, men der er kun godt 20 plastikhavestole, et plastikhavebord, en opvaskemaskine, et fjernsyn og to køleskabe, hvor intet af det er sat til, så det er lidt begrænset, hvor meget vi befinder os derude.



I vores tekøkken har vi også vores egen indgang til vores penthouselejlighed. Ellers kan vi også gå igennem hovedindgangen til Beit Tamar. På billedet nedenfor ses bygningen, hvor Beit Tamar (vores arbejde) og vi er. Til venstre har Beit Tamar lokaler i stueetagen, og Astrid og jeg bor i stueetagen til højre.



Og så lige et billede af vores terrasse og vores dør ind til penthouselejligheden.



Og nårh ja, arbejdet. Vi har 3 skridt (jeg har lige talt) fra døren ind til vores værelse til døren ind til vores arbejde - så vi har det nemt.

Hvis du nu skulle få lyst til at besøge os en gang i løbet af de næste 6 måneder, så skriv bare. Vi tager hjertens gerne imod gæster (især hvis de medbringer dansk slik!).

Endnu en gang: Velkommen til vores penthouselejlighed!

søndag den 7. februar 2010

Første arbejdsdag... på hebræisk!

Søvndrukne står Astrid og jeg op onsdag kl. 5.45 for at få lidt morgenmad, få tøj på og børste tænder, så vi kan møde på arbejde kl. 6.

Den første, som møder os, er Elena. Da hun finder ud af, at vi er de danske volontører, begynder hun straks at give os knus og sige: "We love you, we love you, we love Dänemark!", og ja, sådan lød det de næste to timer :)

Det kan dog godt være lidt svært at arbejde med de forskellige workers, da de ikke alle er særlig gode til engelsk. Faktisk kan beboerne tit mere engelsk, så det gør arbejdet noget nemmere.

Den første time er rimelig forvirrende. Beboerne forklarer os på engelsk, hvad Astrid og jeg skal, mens de snakker hebræisk med de andre workers og beboere, som så snakker hebræisk til os... Og nej, jeg forstår ikke en døjt!

Hurtigt lærer man dog følgende ti ord i løbet af et par vagter. Så her får du en minipalør på de mest brugte ord, så du er bare en smule forberedt på en morgenvagt på et israelsk handicaphjem.

1. Shalom = hej, Guds fred
2. Jaffe = smukt, flot
3. Ken = ja
4. Lo = nej
5. Jalla = skynd dig, hurtigt
6. Od = mere
7. Rega = vent to sekunder, lige et øjeblik
8. Tov = godt
9. Subaba = super (slang)
10. Ma = hvad

De to første arbejdstimer sluttede med et knus og et kys på hånden fra Elena - "Because the girls (beboerne) love you, we love you, we love Dänemark!"

Anden dag i Israel og den første bliver snydt!

Anden dag (tirsdag) i Jerusalem og turen går til en mindre rundvisning rundt på Ben Yahuda ("gågaden") samt i den gamle bydel.

Vejret er skønt - palmer, solskin og blå himmel - det kan jo næsten ikke være bedre!



Vi mødes med Mette, som også er Meet The People-volontør fra Israelsmissionens Unge. Vi finder en lille arabisk "restaurant", og så får jeg min første falafel.



Det er lidt forskelligt, hvordan en falafel er, men oftest består den af et pitabrød eller en kæmpe brød-pandekage med humus, agurker, tomat, dressing, syltede agurker og falafelkugler. Jeg må ærligt indrømme, at jeg faktisk ikke helt har lyst til at se falafelkuglerne blive lavet, men de smager ganske godt... Det er en form for kikærter, som er formet til kugler og friturestegt. Og ja, det lyder virkelig ikke særlig delikat, men det smager godt.



Efter nogle info fra Lise (vores kontaktperson her i Jerusalem, gift med den danske præst Jakob), ser vi os lidt omkring i boderne. Alle er venlige og har selvfølgelig en "speciel price for you"!

Hurtigt bliver Peder væk, og vi finder ham i en bod, hvor sælgeren tilbyder ham billige øreringe. Den første er gratis, og den anden skal Peder give 15 shekel (ca. 22 shekels) for... tror han da!

For da Peder skal til at betale for den anden ørering, så koster den ikke 15 shekel, men derimod 50! Altså har sælgeren sagt "fifty" i stedet for "fifteen", mener han.

Dette betyder altså, at Peder (til stor fryd for mig) blev den første, som blev snydt af en sælger - godt det ikke var mig!

torsdag den 4. februar 2010

Fra sne til sol... og muligvis tilbage igen!

Så troede man lige, at man slap for sne, men næ nej - der kommer måske sne til Jerusalem!

Vejret svinger virkelig meget hernede. Den ene dag er her 20 grader, den næste dag lidt blæst og noget koldere (og meget koldere om aftenen!), og så står det ned med vand fra den ellers så blå himmel... Og så kommer der måske sne!

Danmark er fyldt med sne, mens Jerusalem sætter det helt store ståhej i gang, fordi der er snak om, at der muligvis kan komme en smule sne. Men men, israelere er ikke vant til sne og kan heller ikke forstå, hvordan danske børn kommer i skole og voksne tager på arbejde, når der er sne.

Der var i nyhederne i morges et længere indslag om sneen i Europa, og om hvordan Jerusalem har forberedt sig på den lille smule sne, som kunne tænke sig at komme... Men som ikke er kommet endnu!

Astrid og jeg kunne heller ikke i går få præcist at vide, hvordan vores vagter i dag ville blive, fordi der jo måske ville komme sne.

Kort sagt stopper hele Jerusalem nærmest med sine gøremål, når et snefnug falder... De håber på, at sneen bliver væk, mens jeg hepper på, at der skal komme et lille lag sne - bare for at se panikken brede sig, så de mange gule traktorer i vejkanterne kan komme i brug :) Og så forlyder det sig, at Jerusalem er meget flot med sne, så bare send en smule herned - men behold gerne stormen i Danmark!

mandag den 1. februar 2010

Bacon, røget medister og flæskesteg - på gensyn!

Så er det sket... Jeg har spist svinekød, bacon og frikadeller i store mængder den sidste uge, fordi jeg skal undvære det i næsten 7 måneder - puha!

Spændt på hvornår de næste spurgte mig om, om jeg var ved at være klar til at rejse til Jerusalem, pakkede jeg det sidste af min kæmpe rejserygsæk. Den vejer 20 kg, men alligevel føles det faktisk ikke så slemt.




Dog vil jeg sammenligne oplevelsen af at gå med en kompakt pakket rejserygsæk med at gå i højhælede sko for første gang... Det er virkelig svært at gå lige, det gør ondt i ryggen, og man begynder at oddse på, hvor lang tid der går, før man vælter!

Rejsen til Tel Aviv i Israel varede fra kl. 22.30 søndag aften til 14.45 mandag eftermiddag - og her indgår max 5 timers søvn på togsæder og et flysæde...



Varmen er fortryllende, og jeg har allerede glemt alt, hvad der starter på s og slutter på ne! Der var ca. 20 grader i Tel Aviv (lidt koldere er det i Jerusalem), men vi blev hurtigt kørt i præsteparrets BMW til Jerusalem til præsteboligen for at slappe af. Vi har hygget, spist lasagne (wuhu, ikke kosher - endnu!) og snakket om oplevelserne og forventningerne indtil nu. De er mange, men jeg er sikker på, at jeg nok skal få en række skønne oplevelser i Jerusalem - langt, langt væk fra Danmark og svinekød.