Et blogindlaeg dedikeret til alle mine faste laesere

Er det ikke noget med, at man altid skal takke en masse folk, når man enten vinder noget eller afslutter noget? Folk gør det til MTV Music Awards, til De Gyldne Palmer i Cannes og til Oscar-uddelingen. Jeg har godt nok ikke vundet sådan nogle priser (well, jeg har lige fået bekræftelse af selveste Haribo på, at jeg havde ret i et mini-væddemål mod en veninde, men det gælder vel ikke...). Derimod har jeg snart afsluttet et halvt år som volontør in a foreign country. Om det så går for det bedste soundtrack, den bedste hovedrolle eller den bedste udenlandske film - you decide!

I hvert fald vil jeg gerne komme med en tak eller to.

"First of all I would like to thank my family, my parents, my sisters and brother, sister in law, brother in law and all my nephews!" Kliché-agtigt som det lyder, så vil jeg faktisk gerne sige tak til dem! Det har været skønt at være afsted og vide, at I støttede mig i beslutningen om at rejse til Israel. Breve, slik, rugbrød, perleplader, tegninger, snakke og sms'er - alt fra jer har gjort mig glad! Jeg har savnet jer, men også hele tiden vidst, at gensynet bliver great, når jeg rammer dansk jord igen.

En tak til hele min volontørfamilie skal der også lyde. Lise, Jakob, Rebekka og Hannah - altid skønne at være sammen med og jeg vil savne jer (og jeres køleskab). I har været rammen for volontørsøskendeflokken - og hvilken ramme... Til jer kan jeg kun sige: "Thumbs up!"

Peder, Simon, Matilde, Mette, Eva, Jonathan, Anne Marie - alle de sjove, underlige, fantastiske oplevelser vi har haft sammen. Om det så har været i kirken, på guidede ture eller hvor vi end har befundet os, så har jeg nydt det og må sige, at I har været nogle dejlige volontørsøskende.

Thomas, Martin, Annette og Lisbeth - bonus-børnene i volontørfamilien fra Tel Aviv, som aldrig har været blege for en god tur til de nordlige højder eller bare til Max Brenner. Vi må starte en Max Brenner i Danmark og mødes der et par gange om ugen!

Og Astrid, min honey, min roomie, min rejsefælde. "Sometimes I feel like throwing my hands up in the air, I know I can count on you" - du har været en herlig honey, en rablende roomie, en rask rejsefælde. Tak for sjov, alvor, smil. You're one of a kind and I like it!

Tak til Israelsmissionens Unge, som har stået bag min rejse. De har stået for alt det praktiske, holdt sig opdateret på situationen i Israel og sikret sig, at alt var vel - det har været en fornøjelse at rejse med jer, og jeg gør det gerne igen!

Og sidst, men ikke mindst: En tak til alle mine faste bloglæsere, mine venner, min familie, bekendte, hunde og andet godtfolk! Det har været sand fornøjelse af dele mine oplevelser, frustrationer, sorger og glæder med jer. Derfor vil jeg gerne dedikere dette blogindlæg til jer! Fordi I har været trofaste på bloggen, fulgt med og kommenteret på mine historier. Fordi I har tænkt på mig og på den ene eller anden måde sendt en hilsen herned - det har betydet uendeligt meget!

Så i aller bedste Oscar-ånd vil jeg nu stå med hånden på hjertet og den anden arm udstrakt mod min computerskærm og forestille mig alle jer bloglæsere samlet på ét sted og sige: "Thank you all, I love you so much, you are the best!"